Nyhed

Canon RF 100-300mm F2.8L IS USM

Lysstærk supertele med rækkevidde.

Med den nye RF 100-300mm F2.8L IS USM udvides udvalget af Canon-objektiver til krævende opgaver. Den nye supertelezoom er både lysstærk og nyttig, med blænde f2.8 og 100-300mm brændvidde.

Det er ofte bredt nok i den ene ende til portrætter på klods hold, og samtidig smalt nok i den anden ende til at kunne fange alle afskygninger af action i idrætsarenaen.

Canon RF 100-300mm F2.8L IS USM er bygget til fuldformat-kameraerne i EOS R-serien, og er vejrbestandigt, samt udstyret med billedstabilisator – og dette til trods stadig ganske let med en vægt på 2,59 kg.

<
>

Man kan påmontere telekonverteren RF 1.4x som udvider zoomområdet til 140–420mm og blænde til F4, mens RF 2x-telekonverteren udvider zoomområdet yddrligere, til 200–600mm med blænde F5.6. Det gør 100-300mm zoom’en særdeles anvendelig til alt fra sport til dyreliv.

<
>

Billedstabilisatoren giver 5,5 trins kompensation, og den kan kombineres med kameraets indbyggede stabilisator til sekstrins kompensation.

Korteste fokusafstand er opgivet til 1,8 meter, og objektivet har ni cirkulære blændelameller, så der opnås blødere bokeh-effekt. To Nano USM-fokusmotorer flytter på to fokuseringsgrupper, så fokus kan ændres hurtigere. Linseelementene består blandt andet af et fluorit-element og fire UD-linselementer til korrigering af kromatisk aberration, og et asfærisk element i støbt glas sikrer ensartet opløsning helt ud til billedkanten.

RF 100-300mm F2.8L IS USM er i handlen fra maj 2023 til 98.099 kr.

Alle fotos: Canon

Les videre
Exit mobile version