Nyhed

Canon EOS R3 nærmer sig

Raw-billeder med 30 fps er bare toppen af isbjerget.

Det er ikke længe siden, vi kunne fortælle om Canons kommende professionelle kamera i EOS R-serien, men nu ved vi lidt mere om EOS R3.

Det tegner til at blive et rimelig råt kamera, ikke kun fordi det kan skyde billedserier på 30 fps med raw-filer, men også fordi det får op til otte (!) trins billedstabilisering, og det skal kunne fokusere ned til minus syv trin.

Dét er mørkt!

Canon siger ikke så meget mere om full-frame billedsensoren, bortset fra at den er stablet (stacked), altså bygget lagvis med elektronikken integreret i chippen, og at den giver oversamplet 4K-video med Canon Log3 og raw-filoptagelse, altså også på video.

Læs også Det bedste spejlrefleks Der er måske aldrig lavet et bedre spejlreflekskamera end Canons nye flagskib.

Det adskiller sig fra spejlreflekskameraet EOS-1D X Mark III ved at have en 8 cm stor vip- og vendbar touch-skærm, men Canons joystick-knap og scroll-hjul kender vi i forvejen. Desuden:

Kameraet har også en smart-knap – en berøringsfølsom trykknap, der kan programmeres – både øverst på bagsiden og øverst på siden, når man holder kameraet lodret.

Der er to kortpladser til CFexpress- og SD-kort samt trådløs og kablet overførsel, og blitzskoen har ekstra stik til kommende produkter.

Kameraet bruger det samme LP-E19-batteri som EOS-1D X III, så fotografer kan skifte mellem dem.

Les videre
Exit mobile version