Billedredigering for avancerede begyndere

Adobes redigeringsprogram for privatbrugere, Photoshop Elements, er blevet udvidet med nye funktioner.

Adobe har opdateret foto- og videoredigeringsprogrammerne i Elements-familien med flere nye funktioner. Sammen med programmet lancerer de Adobe Elements Live – en ny webtv-kanal med tips og tricks, som lærer brugeren mere om, hvordan man kan bruge Photoshop Elements 13, og Adobe Premiere Elements 13.

Mens Photoshop Elements 13 er rettet mod billedredigering, er Adobe Premiere Elements 13 til videoredigering, Begge er rettet mod nybegyndere og amatører, som vil have godt overblik og god brugervenlighed.

De er baseret på Adobes professionelle programmer, Adobe Photoshop CC og Adobe Premiere Pro CC, men med en meget enklere brugerflade – og til en meget lavere pris.

“Med de nye versioner af Elements tilbyder vi et bredt spektrum af nye muligheder for at fremme kreativitet, hvad enten man arbejder med billeder eller film. Det afgjørende har været at fjerne mange af de tidskrævende redigeringsfaser, sådan at man hurtigere opnår det ønskede resultat og kan dele sine kreationer med andre,” siger Jenny Höglund, som er nordisk markedschef for digitale medier hos Adobe.

Nogle nye funktioner  i Photoshop Elements 13 (se video her):

Bedre Photo Mashups – Med den nye Photomerge Compose kan man tage elementer fra ét billede og kopiere det ind i et andet. Sammen med de nye Refine Selection Brush og Match Color Tone-funkstioner kan man overføre elementer og sikre, at både lys og skygge falder naturligt, på en måde, som betyder, at man skulle tro, at elementet har vært der hele tiden.

Optimaliser Facebook-siden – Nu kan man kombinere sit Facebook-cover og profilbilde med tekst og grafik med integreret design, så profilen skiller sig ud.

Sort/hvide-billeder med mere personlighed – Tre nye redigerings-guider giver mere liv til sort/hvide-billeder, og man kan f. eks. tilføje farver i udvalgte områder eller finjustere billeder, så de får et mere dramatisk udtryk.

Premier Elements er også opdateret, og har fået flere funktioner, som skal gøre det enklere at sammensætte dine videoklip.

Nye videofunktioner i Premier Elements 13:

Sæt de bedste klip sammen – Med Favorite Moments-funktionen kan man markere sine favoritafsnit og sætte dem sammen til en kortfilm, som straks kan deles.

Dryss lidt stjernestøv over dine videoer – Tilsæt filmtitler med Video in Titles eller special effects med Effects Masking.

Både Photoshop Elements 13 og Premiere Elements 13 kan downloades på www.adobe.com/dk, hvor man også finder priser.

Les videre
Exit mobile version