Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Adobe Photoshop 2021

Standardprogrammet til fotoredigering bliver smartere med kunstig intelligens.

Skrevet af / 21/10/2020 - 16:38
Adobe Photoshop 2021

De fleste kender navnet, og mange bruger Adobe Photoshop til at fikse og forbedre deres billeder. Nu kommer den sejeste version hidtil.

Adobe har brugt kunstig intelligens – Sensei, som de kalder det – til at udvide funktionaliteten i Adobe Photoshop 2021, der vises på Adobe MAX 2020, live-streaming af nye funktioner, som du kan finde her.

Photoshop 2021 kan downloades nu.

Nye Neural Filters, bedre værktøjer til restaurering, reparation, fjernelse af støv og ridser, mere præcis kantmarkering og det, som alle laver i øjeblikket: Ændring og udskiftning af skyer og himmel i billederne. Intet skal åbenbart være autentisk …

Skift himlen ud med en, der er federe at se på. (Foto: Adobe)

Og der er mere endnu. Det er der altid, når Adobe lancerer en ny version af Photoshop.

Portrætfotografer kan lege med nye værktøjer som Face Cleanup, forskydning af lyspunkter i ansigtet og forbedret gengivelse af hår, og man kan lettere og mere præcist end før vælge kantlinjer og erstatte eller klippe områder ud omkring motivet.

Nye Neural Filters. (Foto: Adobe)

Adobes Neural Filters er et sæt indbyggede fotofiltre, der kan bruges uden at forringe filkvaliteten, og skal fungere lige så godt på portrætter som på landskabsbilleder. De findes også til sort-hvid-billeder, hvor man kan vælge et filter til at lægge farve på gråtonerne i billedet.

Nu kan man også bruge farvegradering i Adobe Camera Raw på et af eller alle billederne.

(Foto: Adobe)

iPad-versionen af Photoshop er ligeledes blevet opdateret med bl.a. live-streaming af ændringer til kollegaer eller kunder, flere funktioner og opdateret layout.

Lightroom farvegradering. (Foto: Adobe)

Adobe Lightroom 2021

Den nye version af Lightroom har også fået et nyt værktøj til farvegradering og vil nok være den Photoshop-version, som de fleste fotografer, der ikke arbejder med grafik eller 3D, vil vælge.

Den fotocentrerede Lightroom-version har også fået et ændret skrivebordet med layout til farvegradering af bl.a. skygger, højlys og mellemtone i billederne.

Lightroom farvegradering. (Foto: Adobe)

Desuden er der et blending og balance-værktøj i det nye Lightroom, hvor man kan justere overlapningen mellem skygge og højlys, og justere graderinger i lys- eller skyggepartier.

Her viser Adobes Pei Ketron, hvordan det fungerer:

 

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lysstærk og kompakt zoom

Først med 8K-video

Fleksibel monopod

Panasonic opgraderer Lumix S5IIX

Flyv drone med stick og goggles

Lysstærk og let 50 mm

Superzoom som kan alt

Nye versioner af en af vores favoritter

Verdens fedeste instant-kamera?

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

0
Lyd & Billede
Scroll to Top