Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

45 Mp stillbilleder, 8K raw-video og 20 fps

Canon EOS R5 er et overflødighedshorn af et kamera.

Skrevet af / 10/07/2020 - 18:35
45 Mp stillbilleder, 8K raw-video og 20 fps

Vi har skrevet om Canon EOS R5 før, men dengang vidste vi ikke lige så meget, som vi ved nu. Og ja, EOS R5 er ikke bare Canons vildeste kamera, det er det vildeste fuldformatkamera til dato!

Specifikationerne alene kan give entusiasterne fråde om munden, og det er ikke så rart, når man ser på oversigter som denne:

  • 45 Mp fuldformat CMOS billedsensor
  • 12 fps med mekanisk lukker, 20 fps med elektronisk lukker
  • 8K raw – ubeskåret (fuld bredde på billedsensoren), intern optagelse op til 29,97 fps
  • Ubeskåret intern optagelse af 8K-video op til 29,97 fps i 4:2:2 10-bit med Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)
  • Ubeskåret intern optagelse af 4K-video op til 119,88 fps i 4:2:2 10-bit i Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)
  • 4:2:2 10-bit i Canon Log eller 4:2:2 10-bit HDR PQ-uddata via HDMI med 4K 59,94 fps
  • Dual Pixel CMOS AF tilgængelig i alle videoindstillinger – ved alle opløsninger og billedfrekvenser
  • Femakset indbygget billedstabilisator op til otte trin eller mulighed for at kombinere billedstabilisatoren i objektivet og indbygget billedstabilisator i kameraet
  • To pladser til hukommelseskort – en til CFexpress-kort og en til SD UHS-II-kort
  • 5,76 Mp OLED-søger
  • 8 cm 2,1 Mp drejelig pegeskærm
  • OLED statusskærm
  • Vejrbestandigt kamerahus

Kameraet har de vildeste videospecifikationer i markedet, og den indbyggede femaksers billedstabilisator virker både på stillbilleder og video og sammen med den optiske stabilisator i Canons RF-objektiver. Canon siger, at enkelte RF-objektiver uden billedstabilisator, såsom RF 85mm f1.2L og RF 28-70mm f2L, også kan bruges på R5 med op til ottetrins stabilisering.

Bemærk Canons indstillingshjul og styrepind på bagsiden af EOS R5.

Kameraet har en 5,76 Mp OLED-søger med 100 procent dækning, og kameraets 5.940 fokuspunkter er valgbare og kan styres fra pegeskærmen eller med styrepinden bagpå.

Kamerahuset er vejrbestandigt på samme måde som EOS 5D Mark IV, og her er der både plads til XQD/CFexpress- og SD UHS II-kort.

Letmetalchassis med fuldkommen vejrbestandighed.

EOS R5 kan tage stillbilleder i 10-bit HDR og HEIF-format, hvilket giver udvidet billeddynamik sammenlignet med 8-bit jpeg, og det kan lagre stillbilleder og video i raw-format.

Det har også Bluetooth og Wi-fi og kan anvende Canons eksterne vertikalgreb med Wi-Fi, kaldet WFT-R10.

Canon EOS R5 er i handelen fra august 2020, og prisen for kamerahuset alene bliver ca. 37.500 kroner. WFT-R10 vil koste ca. 10.000 kroner.

Canons RF-system med de fire kameraer og alle objektiverne.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nikon Z9 får nye funktioner

Seriøs billedmaskine fra Leica

Gammelt filmformat får en renæssance

Afslører nyt zoomobjektiv

Ekstrem på alle måder

Kan blive umulig at få fat i

Lille, let og lysstærk

Kompakt superzoom til fuldformat

Får længe ventede opdateringer

Lille kamerataske med masser af plads

Hurtigere og mere brugbart flagskib

Kompakt 100 MP kamera fra Hasselblad

0
Scroll to Top