Nyhed

16-bit raw-video, 15 trins dynamik og ekstrem lysfølsomhed

Sony a7s III er et af de vildeste videokameraer.
forfatter

Sony a7s III kan naturligvis tage stillbilleder, men Sony har stoppet så mange videoegenskaber ind fra øverste hylde, at kameraet også er et videokamera for proffer. Måske mere end et stillbilledkamera.

Ligesom forgængeren a7s II fra 2015 benytter a7s III en 12 megapixels fuldformats billedsensor med meget høj følsomhed, optil 409600 ISO.

Men a7s III har fået en ny 12 megapixels bagbelyst CMOS-billedsensor, en ny Bionz XR-processor, OLED-søger med ekstreme 9,4 megapixels opløsning, dobbelte kortpladser og forbedret autofokus ned til 0,02 sekunder.

Her er en liste over alt, hvad der er vigtigt at vide om a7s III:

  • Ny 12,1 Mp bagbelyst fuldformats Exmor R-billedsensor
  • BIONZ XR-billedprocessor for bedre ydelse
  • RAW 16-bit ekstern 4K-optagelse i 60 fps
  • Intern 4K-optagelse op til 120 fps med 10-bit 4:2:2
  • To nye videocodecs – XAVC-HS (H.265) og XAVC-S-I (All-I)
  • 5.5 trins indbygget bildestabilisering
  • Høj lysfølsomhed med et ISO-omfang på 80-409600 og et dynamisk omfang på 15+ trin
  • Hurtig hybridautofokus med 759 AF-punkter med fasedetektering
  • Forbedret øjeautofokus i realtid, så du aldrig mister fokus på dit objekt
  • 759 fasefokuspunkter
  • Dobbelte hukommelseskortpladser, som begge understøtter CFexpress (type-A) og UHS-II
  • OLED-søger med i alt 9,4 millioner pixels
  • Vip- og roterbar pegeskærm
  • Forbedret støv- og fugttæthed
  • Forbedret ergonomi og nyt menusystem med fuld pegefunktion
  • Øget batterikapacitet for endnu længere anvendelsestid

Kameraet har fået to nye videocodecs, XAVC-S-I (All-I) og XAVC-HS (H.265). XAVC-S-I har en bitrate op til 500 Mbit/s i 4K for udvidet dynamik, detaljeskarphed og farveomfang.

Det er fem gange så høj bitrate som forgængeren a7s II og lidt mere end to af de vildeste kameraer på markedet, Panasonic Lumix S1H og Fujifilm X-T4, som har op til 400 Mbit/s i 4K.

Sony a7s III er det første kamera, som også kan bruge de nye CFexpress type A hukommelseskort. De er fysisk lidt mindre end almindelige CFexpress-kort og nærmere SD-kort i størrelse. Kameraet kan også bruge SD-kort, og der er to kortpladser til rådighed. Men bemærk, at det kun er CFexpress-kortene, som understøtter alle videocodecs i kameraet.  Type A er i øvrig begrænset til 1000 MB/s, mens Type B kan nå hastigheder på 2000 MB/s.

Kameraet er tilgængeligt fra september 2020 og prissat til 33.000 kroner for kamerahuset.

 

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.