TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

150-400 mm tele fra Olympus

Kraftig telezoom til natur- og sportsfotografer.

Af / 17/11/2020 - 15:51
150-400 mm tele fra Olympus

Vi har faktisk set den før. For et års tid siden fremviste Olympus en prototype af en helt ny, temmelig ekstrem zoom, som de havde tænkt sig at lave til det voksende marked af sports- og naturfotografer. Nu kan den endelig bestilles, og den er lige så ekstrem som første gang, vi så den.

Olympus-zoomen har nok det længste navn i fotohistorien: M.Zuiko Digital ED 150-400 mm f/4.5 TC 1.25x IS Pro. Det er noget af en mundfuld, men fortæller det meste, man har brug for at vide om objektivet.

o2
(Foto: Olympus)

Den solidt byggede og vejrbestandige telezoom dækker, hvad der svarer til 300-800 mm i 35 mm fuldformat, og har en lysstyrke på f/4.5, indbygget 1,25x telekonverter (375-1000 mm) samt optisk billedstabilisering. Og så hører den til Pro-familien fra Olympus, hvilket efter vores erfaring plejer at betyde høj byggekvalitet og strenge krav til den optisk ydelse.

o3
(Foto: Olympus)

Fuglefokus og ProRes RAW

Billedstabiliseringen klarer op til 4,5 eksponeringstrins kompensation, men på et Olympus OM-D E-M1X kombinerer man med kameraets indbyggede billedstabilisering og opnår op til otte trins stabilisering.

E-M1X har i øvrigt fået ny firmware med en ret unik funktion: Autofokus med fuglegenkendelse, hvilket vil sige, at kameraet kan registrere fugle og klistre fokus til dem. I kombination med Olympus’ smarte Pro Capture, der tager flere billeder, før udløseren trykkes helt ned, kan man få endnu skarpere billeder af fugle.

Annonce
o4
(Foto: Olympus)

Kameraet har også fået ProRes RAW-video, der kan streames via HDMI i 12 bit til en ekstern optager, f.eks. Atomos Ninja V.

Men tilbage til den ekstreme telezoom. Den kan også bruges med en af Olympus’ andre telekonvertere, TC 1.4x eller TC 2x, hvilket øger rækkevidden yderligere – op til 2000 mm!

o5
(Foto: Olympus)

Ikke så tung

Zoomen er ikke så tung, som den ser ud. Vægten holder sig lige under 2 kg, og objektivet er 31 cm langt uden modlysblænde. Indeni er der alligevel hele 28 linse-elementer fordelt på 18 grupper, et avanceret stabiliseringssystem og en telekonverter. Godt gået.

Prisen bliver 7.500 dollars (ca. 60.000 kroner med moms).

Der kommer også et beskyttelsesfilter til objektivet, PRF-ZD95, med Olympus’ Zero-belægning, der holder støv og fugt væk og beskytter mod refleksioner. Det koster 325 dollars (ca. 2.600 kroner).

o6
(Foto: Olympus)

 

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Flagskibet bliver endnu bedre

Pak fotoudstyret sikkert i sommer

Lille, let og opdateret

Kraftig opgradering af Fujifilms mest sexy kamera

Strømlinet professionel video

Måske den sjoveste fotonyhed i lang tid

Luftfoto med 100 megapixel

To nye fuldformatkameraer og en lysstærk zoom

Lysstærk telezoom til Sony fuldformat

Nyt design og bedre funktionalitet

Fujifilm om GFX100RF og kommende kameraer

Nikons billigste fuldformatkamera er endelig opdateret