15 billeder/s – hurtigere end et spejlrefleks!

Nikon 1-serien er en dundrende succes, og nu kommer efterfølgeren V2 med mange forbedringer og lynhurtig serieoptagelse.

De kompakte systemkameraer er populære, og omsætningen vokser hurtigere end noget andet kamerasegment – med actionkameraerne som en mulig undtagelse. Nikon 1-serie – eller CX-format, som det kaldes – er Europas mest solgte kompakte systemkamera .

Det nye Nikon 1 V2 er bestemt et actionkamera foruden at være et mere avanceret systemkamera end forgængeren V1 (læs testen her) og konkurrenter som Canon EOS M.

Nikon siger, at de har lyttet til kritikerne, da de udviklede V2, og det er heller ikke gået hus forbi, at den mere enkle J1 (læs testen her) har solgt meget bedre end forgængeren V1.

Så i den nye V2-model er næsten alt ændret. Kameraet er meget hurtigere og kan skyde op mod 15 bps i serie af 45 billeder i råformat, med kontinuerlig autofokus! Lignende egenskaber findes kun på dyre prof-spejlreflekskameraer som Nikon D4 og Canon EOS 1D x.Kamerahuset har fået et godt håndgreb, integreret opslåelig blitz, et praktisk programhjul på toppen og mangler egentlig bare vipbar trykfølsom skærm og integreret wi-fi.

Korte fakta om Nikon 1 V2:

14.2 megapiksler CX-format med CMOS billedsensor og ny EXPEED 3A billedprocessor
Direktevalg af manuel kontrol og PSAM-indstillingshjul på toppen
Avanceret hybrid autofokus-system med 73 AF-punkter
Højhastigheds serieoptagelse med AF op til 15 bps og 45 billeder i serie på råformat
Integreret opslåelig blitz og ISO-følsomhed fra 160 til 6400
Full HD 1080p/30fps video og mikrofonindgang
921,000-punkters, 7,6 cm LCD-skærm
Fuld auto- og manuel eksponeringskontrol med valgbare filtereffekter
Snapshotmodus, som gør det mulig at tage slow motion-sekvenser og stillbilde samtidig
Slowmotion med op til 1200 billeder i sekundet med reduceret opløsning
Smart billedvalg lader dig tage op til 20 billeder i full opløsning før og efter at udløseren er trykket helt indV2 kan også bruge Nikons separate WU-1b Wireless Mobile Adapter, som er ekstraudstyr, og gør det muligt at overføre billeder trådløst fra kameraet til en smartphone app eller en tablet. V2 kan også bruge GPS-modtageren GP-N100, som kan mærke billederne med tid og sted.

Kameraet, som er til salg fra 22 november til 7.295 kr, med en 10-30mm VR zoom, får også følge af SB-N7, en tilpasset i-TTL blitz, som er tilgængelig i slutningen af januar 2013 til 1.300 kr.
Blitzen har ledetal på 18 meter (ved ISO 100), og blitzhovedet kan vippes op over 120 grader, og der medfølger en vidvinkelforsats.

I løbet af foråret 2013 kommer flere objektiver til Nikon 1 system. Blandt andet en 32 mm tele (tilsv. 86 mm) med lysstyrke f1.2 (!), som bør være udmærket til portrætfotografering og en 6,7-13 mm zoom (tilsv. 18-35 mm) med forbedret billedstabilisator og lysstyrke 3.5-5.6.

10-100mm, 6,7-13mm og 32mm f1.2

En ny 10 x zoom, som dækker 10-100 mm (tilsv. 27-270 mm) og har lysstyrke 4.0-5.6 er også på vej og fører objektivudvalget op i ni stykker, når man lægger de seks til, som allerede er tilgængelige:

Nikon V1 vil fortsat være til salg, og Nikon 1-systemet vil bestå af tre modeller fremover, J2, V1 og det nye V2, som vi allerede har ryddet plads til på testbænken.

Les videre
Exit mobile version