Stjernespækket ny svensk dramakomedieserie – Hvor Solen Altid Skinner

SkyShowtime slår til med endnu en nordisk originalproduktion.

Der solen alltid skinner 1 1

Hvor Solen Altid Skinner. (Foto: SkyShowtime)

Efter succesen med den svenske originalserie Veronika, er SkyShowtime klar med endnu en nordisk serielancering.

Den 10. november er der streamingpremiere på Felix Herngrens (Solsidan) nye dramakomedie, Hvor Solen Altid Skinner.

Læs også Nyhed: SkyShowtime præsenterer højdepunkterne for 2025 – 1923 er tilbage! SkyShowtime kan blandt andet love os et gensyn med Harrison Ford og Helen Mirren i år.

Se den første trailer her!

 

Traileren giver et fristende glimt af, hvad publikum har i vente, når én families tilsyneladende idylliske liv på Mallorca begynder at krakelere – selvom solen altid skinner der.

Traileren er sat til det nye nummer “Där runt hörnet”, skrevet af Molly Sandén, Maria Jane Smith, David Morup og David Larson og produceret af de to sidstnævnte, og har al den karakteristiske energi og stil fra Sandén. Musikken sætter tonen for både den komedie og det drama, der udspiller sig.

Serien byder på et eksklusivt musikalsk samarbejde med Molly Sandén, som bidrager med soundtracket og titelsangen.

Læs også Anmeldelse: La Palma Denne gang rammer naturkatastrofen os ikke så hårdt.

Om det musikalske samarbejde med Molly Sandén udtaler serieskaber/manuskriptforfatter Herngren:

Molly og jeg har talt meget om historien i serien og menneskers forskellige ønsker om at forandre deres liv. At man ofte flytter til eller fra noget. Og da Molly spillede sangen for mig første gang, blev jeg så utroligt glad for resultatet. Den er ikke bare god – den er jo fantastisk!

Sandén har optrådt ved Oscar-uddelingen (i forbindelse med Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga), og hendes ottende album, “Blåögd”, udkommer senere i år.

Serien er optaget på Mallorca og følger ægteparret Tom (Lasson) og Petra (Linnertorp) – et succesrigt svensk par, som sælger deres supermarked i Sverige for et rekordstort beløb og flytter til den spanske ø for at leve i luksus. Men på Toms 50-års fødselsdag tager tingene en uventet drejning – og Toms bror Timmy (Johansson) og hans kone Maja (Wärmländer) bliver trukket ind i dramaet, som udvikler sig til et indviklet familiedrama.

Serien har et stjernespækket hold bestående af Erik “Jerka” Johansson (Bonusfamilien), Rakel Wärmländer (Limbo), Per Lasson (Thin Blue Line / Tynd Blå Linje), Lisa Linnertorp (Solsidan) og de anerkendte skuespillere Claes Månsson (Äntligen!) og Suzanne Reuter (The Restaurant / Vår tid är nu).

Felix Herngren, “Hvor Solen Altid Skinner”. (Foto: SkyShowtime)

Skuespillere:

Herngren baserer serien på et manuskript skrevet af Maria Nygren og Josefin Johansson.

Læs også Nyhed: Med The Dutton Ranch og The Madison lever Yellowstone videre! Taylor Sheridan er ved at afsløre to (tre?) nye serier baseret på Yellowstone-universet.

Sæsonen kommer til at bestå af seks afsnit med ugentlig premiere fra 10. november.

Hvor Solen Altid Skinner. (Foto: SkyShowtime)
Læs videre
Exit mobile version