Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Se traileren til 2. sæson af The Witcher

Om seks uger er der premiere på 2. sæson af Netflix-serien The Witcher. Traileren kan du allerede se nu.

Skrevet af / 02/11/2021 - 18:09
Se traileren til 2. sæson af The Witcher

Ærlig talt, så var vi ikke særlig begejstrede for 1. sæson af The Witcher – men folket har talt og gjort fantasy-serien til en af de mest sete originalserier fra Netflix nogensinde.

Læs også Cavill er en omvandrende katastrofe! Lidt over en måned efter sin release er The Witcher blevet en af Netflix’ største succeser – vi forstår ærlig talt ikke hvorfor.

Ifølge Netflix’ egne tal har vanvittige 541 millioner seere bænket sig foran skærmen for at bivåne en præstation under par af Henry Cavill som mutanten Geralt of Rivia, der er dusørjæger og lejemorder, en såkaldt “witcher”. Hans speciale er spektakulære henrettelser af alle tænkelige og utænkelige monstre; færdigheder, der er hårdt brug for i den mørke middelalder.

“Fordi jeg er født blond, vil jeg altid være mut og tvær!” The Witcher, sæson 2 (Foto: Netflix)

Lidt over en måned efter sin release var The Witcher blevet en af Netflix’ største succeser, omend vi ærlig talt ikke forstår hvorfor.

1. sæson så dagens lys, lige før coronapandemien for alvor ramte, så produktionen af 2. sæson blev derfor kraftig forsinket. Optagelserne blev sat på pause helt frem august 2020.

Men for den store fanskare er ventetiden snart forbi; Fredag den 17. december er der premiere på 2. sæson, og traileren er netop kommet.

https://youtu.be/TJFVV2L8GKs

Som en anden Lucky Luke går hovedpersonen rundt og småpludrer med sin hest, der er hans eneste ven. Han er muskuløs, mut og humørforladt, grynter enstavelsesord med sin overdrevne basstemme og er i bund og grund sur på alt og alle. Følelser og meningers mod er ikke noget for ham, men undervejs konfronteres han med en række moralske valg om, hvem han skal beskytte eller dræbe.

Serien er baseret på den polske forfatter Andrzej Sapkowskis succesfulde fantasy-romaner (som efterfølgende blev til en dundrende spilsucces). Det er historien om tre individers sammenflettede skæbner i den vidstrakte verden “The Continent”, hvor mennesker, elvere, hekse, gnomer og monstre kæmper for at overleve. En verden, hvor det ikke altid er så let at skelne imellem godt og ondt.

(Foto: Netflix)

Handlingen i 2. sæson

Overbevist om, at Yennefer mistede livet i slaget ved Sodden tager Geralt af Rivia med prinsesse Cirilla til det mest sikre sted, han kender, nemlig barndomshjemmet Kaer Morhen.

Mens kontinentets konger, nisser, mennesker og dæmoner stræber efter herredømmet uden for murene, må han beskytte Cirilla mod noget langt farligere: Den mystiske magi, hun selv besidder.

MMSUSIEALLNUTTSPLINTERUNITCS8-111.dng TWS2_Ep02_201.NEF JM1_9774R.tif MMSUSIEALLNUTTCS22-35.dng JM2_5909.NEF The Witcher, sesong 2_9 The Witcher, sesong 2_10
<
>
(Foto: Netflix)

I 2. sæson af The Witcher er danske Kim Bodnia (Vesemir) på rollelisten sammen med Lars Mikkelsen (Stregobor) og den norske superviking Kristofer Hivju (Nivellen). Serieskaber er Lauren Schmidt Hissrich.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Skuespillerholdet består – ud over Henry Cavill og de nævnte skandinaver – af Anya Chalotra (Yennefer of Vengerberg), Freya Allan (Princess Cirilla of Cintra), Joey Batey (Jaskier), Myanna Buring (Tissaia), Royce Pierreson (Istredd), Eamonn Farren (Cahir), Mimî M Khayisa (Fringilla), Mecia Simson (Francesca), Paul Bullion (Lambert), Mahesh Jadu (Vilgefortz), Adjoa Andoh (Nenneke), Anna Shaffer (Triss Merigold), Simon Callow (Codringher) og Agnes Born (Vereena).

(Foto: Netflix)
Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top