TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Så er ventetiden omsider forbi

Aflys din valentine-date. I morgen åbner anden sæson af Netflix-serien med Kevin Spacey - nu som vicepræsident.

Af / 13/02/2014 - 14:03
Så er ventetiden omsider forbi

Serien er baseret på den britiske miniserie af samme navn, men elegant tilpasset Washington og dagens betændte politiske miljø, hvor Republikanerne og Demokraterne gør deres bedste for at stikke kæppe i hjulene på hverandre i stedet for at samarbejde for nationenes bedste. Det er i dette hængedynd den virkelige præsident Obama gør sit bedste for at få gennemslagskraft for sin ambitiøse politik – men ofte ender med løbe panden mod en mur. Og med politikere som Frank Underwood (Spacey) kan vi godt forstå hvorfor! Med udgangspunkt i dette skidne politiske spil har serieskaberne skrevet et usædvanlig intelligent og spændende manuskript.

House-of-Cards-sesong-2-II
Francis Underwood (Kevin Spacey) og hans intelligente “trofé-hustru” Claire (Robin Wright).

Sæson to fortsætter der, hvor den første slap, og de samme hovedpersoner er med. Robin Wright spiller den tilsyneladende hengivne hustru til l Underwood. Et ægteskab, som bygger alene på fornuft, da begge parter primært ser på, hvad de personlig kan tjene på, at ægteskabet fortsætter.

Hous-of-Cards-sesong-2
Francis Underwood (Kevin Spacey) skyr ingen midler for at nå sine mål!

PS! Det er allerede bekræftet, at der også kommer en tredje sæson, det kan du læse om her!

House-of-Cards-sesong-2-Kate-Mara
Den smukke og særdeles opvakte reporter Zoe Barnes spilles af Kate Mara.

Den unge, meget fremadstormende reporter Zoe Barnes (Kate Mara) blev i første sæson kynisk udnyttet af Underwood – på samme måde som hun brugte ham i det skidne spil om magt og positioner. Et særdeles delikat forhold, som blev mesterligt portrætteret af to usædvanlig dygtige skuespillere.

Første sæson høstede ikke mindre end ni Emmy-nomineringer, hvoraf en gik til Robin Wright. Merkeligt nok blev Spacey “snydt” for prisen.

Annonce

Blandt instruktørerne på anden sæson finder vi Jodie Foster og James Foley, et team, som i første sæson blev kronet med selveste David Fincher.

Francis-Underwood

Det mente Lyd & Billede om første sæson af serien:
“Netflix har produceret en fantastisk potent og fascinerende tv-serie, med fremragende skuespil fra Spacey, Wright og Mara. Baseret på den britiske original fra 1990, har de tilpasset den dagens betændte politiske klima i Washington, hvor partiene gør alt, hvad de kan for at sabotere konkurrenternes planer. Underwood er en kynisk djævel af en fyr, men alligevel en mand, som vi som seere holder med. Dialogen sprudler af liv og bitter ironi, og det fungerer meget godt, at Spacey henvender sig direkte til os seere. Desværre er man faldet for fristelsen til skyde alle kanoner af på én gang hen mod slutningen, hvilket går ud over plottets troværdighed. Uanset dette får serien fem velfortjente stjerner. Vi glæder os allerede til fortsættelsen!”

Læs hele anmeldelsen af sæson 1 her!

Så nu gælder det blot om at aflyse den romantiske valentinsmiddag, som du har bestilt booket på byens fineste restaurant, sende ungerne af sted til bedsteforældrene, fylde køleskabet med øl fra dit yndlingsbryggeri og aftale løbende bestilling af pizza, leveret til døren. Sluk lyset, glem alt om vinter-OL og gør dig klar til “House of Cards”-maraton denne weekend!

Netflix-logo

Baggrunden bag, at serien i det hele taget blev produceret, er en svært fascinerende historie, som belyser sider ved dagens nyskabende tv-industri og, ikke mindst, hvor meget selskaber som Netflix ved om sine kunder. Læs mere om det her.

Følg med, når Lyd & Billede bringer en fyldig anmeldelse af sæson 2 i næste uge!

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Samsung 990 PRO SSD

Hvor meget kraft får du egentlig ud af en Samsung 990 PRO SSD?

Læs mere

Nye gaming-computere fra Lenovo og Alienware

Kunstig intelligens kan snart indstille Windows

Nye kompakte Surface-enheder

Et sidste farvel til Skype

Trumps told-krig får konsekvenser: Første tech-producent fjerner produkter fra det amerikanske marked

Chromebooks i stimer

Apple maksimerer Mac Studio

Apple opgraderer Macbook Air igen

Denne laptop har foldbar skærm på 18,1"

Danmarks billigste 5G-router

Velduftende mus fra Asus

Går processorudviklingen baglæns?