TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Only Murders in The Building fornyes med 5. sæson

Disney+ lover os endnu en sæson med underholdende drabs-komik fra Martin, Short og Gomez.

Af / 08/09/2024 - 14:32
Only Murders in The Building fornyes med 5. sæson

Komikeren Steve Martins comeback fra 2021 fik stående bifald fra anmelderne, og opnåede skyhøjre seertal på streamingtjenesten Disney+.

Krimi-komedieserien Only Murders In the Building var (med undtagelse af Billy Lynn’s Long Halftime Walk fra 2016) komikerlegenden Steve Martins første rolle i en film eller serie i 10 år. Serien har indkasseret en hel række priser.

Only Murders in the Building, 4. sæson (Foto: Disney+)

Serien er en veloplagt parodi på true crime-podcasts, hvor de to distingverede og privilegerede herrer Charles (Steve Martin) og Oliver (Martin Short), bosat i den ikoniske Arconia-bygning i New York, leger med ideen om at lave en podcast, efter at der bliver begået et mord i bygningen. De komiske forviklinger tager til, da de ældre herrer får selskab af den handlekraftige Mabel (Selena Gomez).

Læs også Endnu en solid sæson! De drevne cirkusheste Martin og Short ved præcis, hvordan de skal servere en charmerende dramakomedie.

Gennem fire sæsoner har de moret sig med flere mordgåder, og et stadig voksende ensemble af personer.

Serien vedligeholder sin stil med den lette, afvæbnende humor, hvor trekløveret bringer det bedste frem i hinandens figurer.

Annonce

 

 

I denne uge har Disney+ bekendtgjort, at de har givet grønt lys til en femte sæson af den prisvindende komedie-serie.

For indeværende er hverken premieredato, skuespillere eller handling offentliggjort – men vi tager det for givet at trioen Martin, Short og Gomez kommer til at gentage deres ikoniske roller.

Only Murders in the Building, sesong 4_8 Only Murders in the Building, sesong 4_1 The Show Must… Only Murders in the Building, sesong 4_4 Only Murders in the Building, sesong 4_2 Only Murders in the Building, sesong 4_5 Only Murders in the Building, sesong 4_7 Only Murders in The Building sesong 2 4
<
>
Only Murders in the Building, 4. sæson (Foto: Disney+)

 

Da sæson 4 begyndte, blev amatørpodcast-trioen hvirvlet ind i flere mordsager – denne gang centreret omkring mordet på Charles’ stuntdouble og mangeårige ven, Sazz (Jane Lynch, The Marvelous Mrs. Maisel).

Da trioens popularitet nåede nye højder, så filmmogulerne i Hollywood en mulighed for at kapitalisere på deres kendisstatus. Paramount Pictures tilbød dem en gylden aftale, og hyrede Eva Longoria (Desperate Housewives), Zach Galifianakis (The Hangover) og Eugene Levy til at portrættere antiheltene – og dramaet var i gang.

Only Murders in the Building, 4. sæson (Foto: Disney+)

4. sæson bød på en imponerende rollebesætning, herunder f.eks. Meryl Streep, Richard Kind, Melissa McCarthy, Kumail Nanjiani, Paul Rudd, Michael C. Creighton og Molly Shannon.

Læs også Stadig sin vægt værd i guld? Efter to år kommer den svære anden sæson. Heldigvis er den dristigere, mørkere, større og bedre.

Serien er blevet godt modtaget af så vel anmeldere som publikum, og har høstet en række priser; blandt andet fire Emmys.

Serieskaberne er John Hoffman (Grace & Frankie) og Steve Martin – som også figurerer som manuskriptforfattere. De to herrer, sammen med Short og Gomez, fungerer også som producere på Only Murders in the Building.

Vi forventer at se på dem på skærmen igen i løbet af sensommeren/efteråret næste år 🙂

Only Murders in the Building, 4. sæson (Foto: Disney+)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nu stiger prisen for Netflix

Bag kulisserne!

Kidman + Curtis!

Flere romantiske juleforviklinger i vente

Slut med gratis deling af Disney+

Richard Madden i Jo Nesbø-thriller!

Følelserne slippes løs på Disney+

Yellowstone-skaber klar med ny trailer

And the Emmy goes to...

Se ny CITADEL-trailer!

Is There Anybody Alive Out There?

Alt fra "Laksedronninger" til prinsesser dukkede op på den røde løber!

Scroll to Top