Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Netflix Direct: Netflix tester flow-TV

Fra streaming til godt, gammeldags fjernsyn? Netflix Direct bliver streaming-tjenestens første TV-kanal.

Skrevet af / 09/11/2020 - 17:09
Netflix Direct: Netflix tester flow-TV

Netflix har oplevet en eventyrlig vækst de seneste år. Den amerikanske streaming-tjeneste kan friste med et bredt underholdningstilbud, der har fået mange TV-seere til at vælge streaming frem for traditionelle, lineære TV-kanaler, også kaldet flow-TV. Derfor kan det virke lidt ironisk, at Netflix nu lancerer sin egen TV-kanal.

Læs også 48 millioner seere kan ikke tage fejl! Ratched er en af Netflix’ største succeser nogensinde.

Ja, du læste rigtigt! Den nye kanal hedder Netflix Direct og rulles til at begynde med ud i Frankrig som et pilotprojekt. Det rapporterer websitet Variety.

Vælger underholdningen for dig

Netflix Direct er kort og godt en almindelig, lineær TV-kanal, der sender udvalgt Netflix-indhold på fastlagte tidspunkter døgnet rundt. Den vil i første række være tilgængelig for abonnenter, men kun via en browser og ikke selve app’en. Den nye TV-kanal, der testes i Frankrig, skal sende både fransk og internationalt Netflix-indhold.

Det er ikke ualmindeligt, at Netflix tester nye funktioner i udvalgte regioner før en eventuel bredere lancering. Grunden til, at Netflix har valgt netop Frankrig, er franskmændenes TV-vaner, som stadig er meget lineært baseret, skriver Variety.

Ved at tilbyde sit indhold i lineær form kan det også tænkes, at Netflix formår at få flere franskmænd “hooked” på sit originale indhold. Hvis man først har set én episode, kan det som bekendt være fristende at logge på for at se en til!

Netflix Direct sender populært Netflix-indhold døgnet rundt. (Foto: Netflix)

Står Norden for tur?

Her i Norden har vi længe været vant til at se, præcis hvad vi vil, hvornår vi vil – og ofte flere episoder i træk. Derfor kan Netflix’ franske satsning virke lidt retro-agtig. Men hvem ved – nogle gange kan det måske være rart at slippe for at vælge og i stedet bare se, “hvad der er på Netflix” lige nu?

Netflix Direct er som nævnt kun et pilotprojekt, og det er stadig usikkert, om kanalen kommer til de nordiske lande og resten af verden. Hvad synes du – kunne du tænke dig din egen Netflix-kanal?

Læs også Nu kommer Diana i The Crown Med november kommer den første natfrost, og mørket sænker sig her mod nord. Med andre ord en perfekt undskyldning for kvalitetstid foran TV’et.

 

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

Netflix slår til!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top