Nyhed

Klar til 3. sæson af Sex Education

Der er kun knap tre måneder til vi får et længe ventet gensyn med Otis & Co.

Sex Education, sesong 3 (Foto: Netflix)

Netflix’ populære teenageserie Sex Education, der handler om britiske unges problematiske følelsesliv, kommer snart med 3. sæson. Og mon ikke hormonerne stadig løber løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale …

 

Livet for afgangseleverne på gymnasiet i den mellemstore engelsk by Moordale har sine udfordringer. I bund og grund tror alle, at alle andre har sex hele tiden, og forventnings- og præstationspresset er mildt sagt stift – og nærmer sig det eksplosive.

Læs også Sex Education, 1. sæson Herlig dramakomedie om seksuelt frustrerede og topliderlige unge – som oser af charme!

2. sæson havde premiere i januar sidste år, og i vinters annoncerede Netflix så en 3. sæson. Ikke uventet, i og med at serien var en af de mest populære på streaming-tjenesten, da den blev lanceret i 2019.

3. sæson får global premiere den 17. september, og heldigvis vender flertallet af hovedpersonerne tilbage.

Maeve (Emma Mackey) i 3. sæson af Sex Education. (Foto: Netflix)

I pressemeddelelsen kan vi læse følgende om handlingen:

“Det er et nyt år, Otis har uforpligtende sex, Eric og Adam er officielt blevet kærester, og Jean har en baby på vej. I mellemtiden forsøger den nye rektor, Hope (Jemima Kirke), at bringe Moordale tilbage blandt eliten, Aimee opdager feminisme, Jackson bliver småforelsket, og en telefonsvarerbesked lurer stadig. Forbered dig på forpligtelsesdyr, alien-fænomener, vulva-cupcakes og meget mere af Madam Groff.”

<
>
(Foto: Netflix)

Nye tilføjelser til rollelisten er Jason Isaacs, der spiller Peter Groff – Mr. Groffs mere succesrige og arrogante storebror – sangeren og sangskriveren Dua Saleh i sin skuespildebut som Cal – en ikke-binær studerende ved Moordale – samt Indra Ové, der spiller Elsies plejemor, Anna.

Tanya Reynolds (der spiller Lily i serien) har delt nogle billeder med os, som hun har taget under indspilningen af 3. sæson:

<
>
Behind the scenes, 3. sæson af Sex Education. (Foto: Tanya Reynolds/Netflix)

Hovedrollerne beklædes fortsat af Asa Butterfield, Gillian Anderson, Emma Mackey, Ncuti Gatwa, Connor Swindells, Aimee-Lou Wood, Kedar Williams-Stirling, Chaneil Kular, Simone Ashley, Mimi Keene, Tanya Reynolds, Mikael Persbrandt, Patricia Allison, Sami Outalbali, Anne-Marie Duff, George Robinson, Chinenye Ezeudu, Alistair Petrie, Samantha Spiro, Rakhee Thakrar og Jim Howick.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Sex Education er skabt og skrevet af Laurie Nunn og produceret af Eleven Film. 3. sæson instrueres af Ben Taylor og Runyararo Mapfumo.

Otis (Asa Butterfield) er klar til en festlig aften! (Foto: Netflix)
Les videre
Exit mobile version