Nyhed

Indiana Jones kommer på Disney+

I anledning af Indy 5 kan du nu streame Indiana Jones-serien på Disney+.

Indiana Jones (Harrison Ford) in Lucasfilm's IJ5. ©2022 Lucasfilm Ltd. & TM. All Rights Reserved.

Den 28. juni får den længe ventede femte Indiana Jones-film endelig biografpremiere efter langvarig corona-udsættelse.

I Indiana Jones and the Dial of Destiny oplever vi for femte gang legendariske Harrison Ford iført fedorahat, læderjakke og pisk, mens han med arkæologisk akrobatik svinger sig gennem historien.

Indiana Jones (Foto: Lucasfilm)

Filmen er instrueret af James Mangold, og udover Ford møder vi Mads Mikkelsen, Phoebe Waller-Bridge (Fleabag), Antonio Banderas, John Rhys-Davies, Toby Jones, Boyd Holbrook og Ethann Isidore i ledende roller. Steven Spielberg er ikke længere instruktør, men han og George Lucas danner parløb som udøvende producenter.

Mads Mikkelsen har tidligere haft roller i store internationale film, heriblandt James Bond-filmen Casino Royale, Clash of the Titans (vi skrev store, ikke gode), Doctor Strange og, ikke mindst, Rogue One: A Star Wars Story.

I anledning af den kommende biografpremiere (filmen blev for nylig vist på filmfestivalen i Cannes og fik en blandet modtagelse af kritikerkorpset) lancerer Disney+ nu de fire første film.

Til sommer skal legenden Harrison Ford endnu en gang svinge pisken. (Foto: Lucasfilm)

 

Fra i dag (den 31. maj) kan du streame følgende Indy-film på Disney+:

Læs også Indiana Jones i corona-problemer Flere film udskydes på grund af virushelvedet.

 

CEO for Lucasfilm, Kathleen Kennedy, bekendtgjorde nylig på The Walt Disney Company’s Upfronts Presentation, at de ikoniske Indiana Jones-film vil kunne streames på Disney+ fra og med 31. maj.

Disney+-abonnenter vil kunne streame alle de fire første Indy-film som en del af månedsabonnementsprisen.

Læs også Sheridan gør det igen! Med Taylor Sheridan som showrunner, og duoen Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne, var forventningerne til 1923 skyhøje.
Les videre
Exit mobile version