Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Grønt lys for The White Lotus, sæson 3

HBO Max har netop givet Mike White grønt lys til en tredje sæson af det dekadente rigmandsdrama.

Skrevet af / 23/11/2022 - 21:05
Grønt lys for The White Lotus, sæson 3

Sidste sommer sprang komediedramaserien The White Lotus ind på streaming-scenen som en rigtig ‘dark horse’.

Mike Whites herligt outrerede blik på virkelighedsfjerne, selvcentrerede, stenrige amerikanere tog såvel kritikere som publikum med storm på HBO Max.

Læs også Stakkels rige, privilegerede hvide! HBO-serie tager et fascinerende kig på virkelighedsfjerne riges forhold til deres medmennesker og til samfundet generelt.

Vi mødte forsmåede, forkælede, til dels virkelighedsfjerne amerikanere, som fik Hawaii-ferien ødelagt af bagateller og druknede sig i selvmedlidenhed eller smålige familieskænderier. En umage flok jetsettere under drømmeferien på den smaragdgrønne paradisø Maui. Det, de havde til fælles, var deres superrigdom og generelle utilfredshed med tilværelsen, familien – og sig selv.

Miniserien blev straks udvidet med en sæson 2, som fik premiere i slutningen af oktober i år.

I sæson 2 var handlingen flyttet fra Hawaii til pittoreske Sicilien, med den neurotiske, lidende, virkelighedsfjerne, stærkt alkoholiserede (men ak, så bizart underholdende) Tanya McQuoid (Jennifer Coolidge) som eneste gensyn af hovedrolleindehaverne.

Læs også Mere overklasse-smålighed Vi er flyttet fra tropiske Hawaii til billedskønne Sicilien, men grundpræmisset er det samme.

Serien løb tidligere i år med hele 20 (!) Emmy-nomineringer, og kunne gå hjem med 10 af dem.

Alexandra Daddario, ‘The White Lotus’, sæson 1. (Foto: HBO Max)

Efter en anden sæson på kun tre afsnit annoncerer  HBO Max nu, at de har givet grønt lys for en tredje sæson af dramaet. 

Foreløbig er meget lidt sluppet ud om handlingen i sæson 3, men i lighed med de foregående sæsoner vil den tredje følge en ny gruppe gæster på et helt andet White Lotus-resort.

I pressemeddelelsen uddyber serieskaber Mike White sin begejstring over at kunne vende tilbage til konceptet:

There’s no place I’d rather work than HBO and there’s no people I’d rather partner with than Casey Bloys, Francesca Orsi, Nora Skinner and their incredible team. I feel so lucky to get this opportunity again and am excited to reunite with my amazingly talented collaborators on ‘The White Lotus’.

Foreløbig kender vi hverken navne på nye skuespillere, indspilningsstart eller premieredato. Men skal vi tippe, er efteråret 2023 et sandsynligt lanceringsvindue.

The White Lotus sesong 2 12
The White Lotus, sæson 2. (Foto: HBO Max)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top