Gerard Butlers Greenland 2 kommer til vinter

Endnu en gang må Gerard Butler flygte fra katastrofen - og Grønland er redningen.

Greenland 1 1 scaled 1

Greenland (Foto: Lionsgate)

Mens USA’s 47. og fascistiske præsident nærmest er besat af at bemægtige sig Grønland ( om nødvendigt med militær magt), har actionstjernen Gerard Butler (London has Fallen) et lidt mere afslappet forhold til den gigantiske danske ø i Arktis.

Hvis man da kan kalde det afslappet – Grønland var i 2020 det forjættede fristed for Butler og hans familie i katastrofefilmen Greenland.

Greenland (Foto: Lionsgate)

Filmen var oprindeligt planlagt til at få global biografpremiere i begyndelsen af 2020, men så kom der en ‘irriterende’ pandemi og forstyrrede dén tidsplan. Derfor blev den frigivet live på VOD i december samme år, hvorefter den fik sin streamingdebut på HBO Max og Prime Video.

Læs også : London Has Fallen Efterfølgeren til Olympus Has Fallen går i de samme forudsigelige fodspor.

I lyset af kritikernes relativt positive modtagelse (i betragtning af skottens tvivlsomme action-ry ) var det muligvis en katastrofe, at filmen aldrig nåede frem til biograferne.

Men fortvivl ikke, for når vinteren for alvor sætter ind, får biografpublikummet en ny chance med udgivelsen af efterfølgeren: Greenland 2: Migration.

 

I originalfilmen, som er instrueret af Ric R. Waugh, mødte vi ingeniøren John Garrity fra Atlanta, som kæmpede for at genopbygge sit tæt på havarerede ægteskab med Allison (Morena Baccarin).

Da katastrofen indtræffer, og en gigantisk komet farer mod Jorden, viser Grønland sig som et safe haven, og John vokser med opgaven og påtager sig at redde den lille kernefamilie.

Greenland (Foto: Lionsgate)

Med andre ord en katastrofefilm skåret over samme læst som blandt andet Deep Impact og Emmerichs 2012.

Manuskriptet var skrevet af Chris Sparling (The Sea of Trees), og ud over Butler og Baccarin så vi Roger D. Floyd, Scott Glenn, David Denman og Hope Davis i hovedrollerne.

Greenland 1 1 scaled 1

Vi går ud fra, at de overlevede, da katastrofen ramte vores blå planet, for i efterfølgeren vender både Butler og Baccarin tilbage i hovedrollerne som ægteparret Garrity. Derudover får vi Roman G. Davis, Amber Rose Revah, Sophie Thompson, William Abadie og norske Trond Fausa Aurvåg (Oppenheimer) at se i hovedrollerne.

Waugh sidder stadig solidt i instruktørstolen, mens Sparling har fået hjælp af Mitchell LaFortune til at skrive manuskriptet.

I efterfølgeren er Garrity-familien tvunget til at forlade sikkerheden i deres bunker i Grønland for at rejse gennem en ødelagt verden på jagt efter et nyt hjem…

Den amerikanske biografpremiere er sat til 9. januar 2026, så vi får se, hvor lang tid der går, før Greenland 2: Migration finder vej til en biograf nær dig.

Greenland (Foto: Lionsgate)
Læs videre
Exit mobile version