De barmfagre og letpåklædte livreddere på Santa Monica Beach med Pamela Anderson og David Hasselhoff i spidsen gik deres sejrsgang over hele verden i 1990’erne. Baywatch favnede et bredt publikum.
I en underholdningsæra præget af remakes, reboots og fokus på stensikre hits er det ikke helt uventet, at Fox nu vælger at puste nyt liv i kultserien med de vellystige, rødklædte livreddere.
Genindspilningen får streamingpremiere næste år, præcis 25 år efter at NBC-serien (1989-2001) blev taget af skærmen.
Apropos genindspilninger, så kom der faktisk en spillefilm, Baywatch, i 2017 – med The Rock, Kelly Rohrbach og Alexandra Daddario i hovedrollerne. Uden at kritikerne var særligt imponerede…
Den oprindelige serie kom i luften i 1989 og blev hurtigt den mest sete TV-serie i verden – sendt i over 200 lande med mere end en milliard seere hver uge, da den var på sit højeste.
Med David Hasselhoff ved roret og stjerner som Pamela Anderson, Carmen Electra, Jason Momoa og Yasmine Bleeth blev Baywatch et kulturelt fænomen, som stadig lever i hjerterne på fans over hele verden. De byggede alle deres karriere på serien.
I øjeblikket gør den legendariske Anderson lidt af et comeback som skuespiller med film som The Last Showgirl og The Naked Gun.
Den legendariske serie er ved at blive genskabt til nutidens publikum – med adrenalinfyldte redninger, flirtende intriger, følelsesladet drama og et nyt sæt helte, der vogter de gyldne strande i det sydlige Californien.
Alt sammen i en moderne indpakning med nye konflikter og udfordringer – men den samme sol, sand og spænding.
Fox tager nu skridtet fuldt ud og kaster sig ud i bølgerne igen og giver grønt lys for en genindspilning, der endnu en gang vil sætte det varme strandliv, solbrændte helte og røde, tætsiddende badedragter på landkortet.
Produktionsselskabet Fremantle begyndte at lege med tanken om at genoplive serien og dens ikoniske røde badedragter tilbage i 2018, og Fox sluttede sig til projektet i 2024 med underskrivelsen af en manuskriptaftale. Ingen skuespillere er i øjeblikket tilknyttet genindspilningen.
Den nye serie kommer til at bestå af 12 afsnit i første sæson. Og et helt nyt cast af livreddere er klar til at skabe bølger i Fox’ programflade i sæsonen 2026-2027.
Bag serien står veteranerne Michael Berk, Greg Bonann, Dante Di Loreto, Doug Schwartz og Matt Nix – sidstnævnte er også med i projektet som serieskaber. Fox lover at bringe den samme energi, varme og drama, som gjorde originalen til et globalt fænomen.
Michael Thorn, præsident for FOX Television Network, siger:
In its first run, Baywatch defined an entire era of beach life and elevated lifeguards to an iconic status. Now, with our partners at Fremantle, this television juggernaut is set for a modern-day comeback. Together, FOX and Fremantle, along with Matt Nix and original co-creator Greg Bonann, will bring the California dream to a whole new generation of fans with fresh stories, rising stars and all the spectacle that make the Baywatch franchise a global sensation.
Christian Vesper, Managing Director for Global Drama i Fremantle, deler begejstringen:
Baywatch has always been a treasured asset in Fremantle’s portfolio and remains one of the most iconic series in television history globally. We have found the perfect partners in FOX to help us maintain this legacy. With Matt Nix at the helm, we are in great hands, as he excels at telling engaging and entertaining stories. Our goal is to reconnect with existing fans while also introducing a new generation to the world of these famous lifeguards.
