Der er få film, vi ser mere frem til end Pixar-filmene fra Disney-koncernen. Den tekniske kvalitet er i en helt anden liga end alle andre i branchen, og de formår (som regel) den svære kombination at underholde både de yngste og ældste medlemmer af familien.
Siden deres første film i fuld længde, Toy Story, i 1995, har Pixar-studiet blændet os med den overlegne kvalitet af deres computeranimerede kunstværker, samtidig med at de har kombineret teknisk overlegenhed med en god, engagerende og sjælfuld historie.
De har serveret os mesterværker som Find Nemo, Ratatouille, WALL-E, Toy Story, Inderst Inde, Coco og Soul. Alle film, som underholder hele familien, som har så mange lag og en dybere historie, at både de små og familiens lidt ældre garde vil finde stor glæde ved dem.
I juni sidste år var der premiere på den seneste film, Inderst Inde 2, og nu kommer den allerførste Pixar-serie til Disney+.
Den nye serie, Tab og vind (“Win or Lose”) får Disney+-premiere den 19. februar.
I serien får vi otte forskellige karakterers sammenflettede historier, mens de forbereder sig til den store og afgørende softballkamp.
Vi kommer med de usikre børn, deres helikopterforældre og endda en kærlighedssyg dommer. Lad spillet begynde!

Det er Carrie Hobson, som står for regi og manus, og han har produceret serien sammen med Michael Yates.
I forbindelse med lanseringen udtaler Hobson:
I played softball growing up. Inspired by that experience, we felt fast-pitch softball was the perfect backdrop for the show. There are so many facets to playing sports that I love—it can bring out the best and worst of a person, the calmest person can lose their temper. And when it comes to winning and losing—the consequences are nothing, and yet, they’re everything. We really felt like it was the best arena for the themes we loved.”
Ifølge Yates opstod ideen om at fokusere på otte forskellige perspektiver ud fra det daglige kreative arbejde, som kendetegner Pixar-studiet:
Carrie and I were officemates on “Toy Story 4”. We were both story artists on the film, and we would talk about a lot of things going on in the film, as well as things going on in the world—current events, news. We would always have different reactions or different interpretations of the same meeting. One of us would say, ‘That went great!’ and the other would say, ‘No! It was terrible, what are you talking about?’ We realized that our own experiences that we bring to the table change our perception of an event. We wanted to tell a story that illustrated all of that.”
I den originale version af serien kan du høre stemmerne fra Will Forte, Rosie Foss, Josh Thomson, Milan Elizabeth Ray, Rosa Salazar, Dorien Watson, Izaac Wang, Chanel Stewart, Lil Rel Howery, Melissa Villaseñor, Jo Firestone, Flula Borg, Kyleigh Curran, Jaylin Fletcher, Erin Keif, Tom Law, Beck Nolan, Orion Tran og Rhea Seehorn.
Musikken er komponeret af Ramin Djawadi og ledsages af nye originale sange fra CAMPFIRE og Djawadi.
Hvorfor i alverden serien på dansk hedder “Tab og vind”, når oversættelsen af den engelske originaltitel er “Vind eller tab”, er noget uforståeligt…
Lyd & Billede er snart tilbage med en anmeldelse af den længe ventede serie.