TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

“Fargo” bliver en tv-serie på HBO

Kom i godt selskab med Coen-brødrenes galleri af forbrydere og landsbytosser i Minnesota.

Skrevet af / 19/03/2014 - 12:15
“Fargo” bliver en tv-serie på HBO

I Coen-brødrenes kultfilm “Fargo” fra 1996 var moralen, at forbrydelse ikke betaler sig. I hvert fald ikke, hvis du er bondeknold fra Minnesota. Nu får vi mere af det særegne univers i en ny tv-serie på HBO.

Tv-serien, som er på 10 episoder, har premiere på HBO Nordic den 23. april, og brødrene Joel og Ethan Coen (som instruerede filmen) er denne gang med som producenter.

Kultfilmen (1996) gav os den meget usympatiske bilsælger Jerry Lundegaard, som på grund af stor pengenød hyrer nogle landsbytosser til at kidnappe sin kone. Planen er at presse svigerfar for løsepenge og selv beholde broderparten. Den gravide politikvinde Marge (Frances McDormand i sin glansrolle) sætter al sin prestige ind på at løse sagen.

Annonce

Men det går selvfølgelig ikke som planlagt, og Steve Buscemi og Peter Stormare skaber nogle uforglemmelige karakterer og scener; herunder en, der involverer en flishugger…

Fargo27

Peter Stormare arbejder som besat…

Fargo49

Men det er svært at få alle “grenene” findelt!

I tv-serien vil vi ikke følge de, mildt sagt, excentriske og enfoldige karakterer fra filmen (de som overlevede!) videre. Serien bygger i stedet på en ny kriminalsag i Minnesota og North Dakota, med nye, og helt sikkert lige så originale, karakterer. Samme miljø og samme typer, men med nyt indhold.

Rollerne beklædes blandt andet af en af vore favoritskuespillere, Billy Bob Thornton, samt Martin Freeman (The Hobbit), Colin Hanks, Bob Odenkirk (Breaking Bad), Julie Ann Emery og Oliver Platt.

FARGO - Pictured: Bob Odenkirk as Bill Oswalt. CR: Chris Large/FX

Bill Oswalt (Bob Odenkirk) tager sagen i Fargo – følg med på HBO Nordic fra den 23. april!

Det hele begynder med, at omstrejferen Lorne Malon (Bob Thornton) kommer til byen. Men på iMDB er han kun krediteret i én episode, så hvem det er, politimanden Bill Oswalt (Bob Odenkirk) skal jage i de følgende episoder, er foreløbig uklart. Her holder HBO kortene tæt ind til kroppen.

Julie-Ann-Emery-Fargo

Julie Ann Emery spiller Ida Thurman i TV-serien Fargo.

TV-serien er skrevet af Noah Hawley, som har tv-serierne Bones, The Unusuals og My Generation på samvittigheden.

Bliv klogere (?) på denne sære tv-serien ved at se denne (meget) sære video:

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se ny CITADEL-trailer!

Is There Anybody Alive Out There?

Alt fra "Laksedronninger" til prinsesser dukkede op på den røde løber!

Se Sydney Sweeney i Sydney!

Endnu en runde med mordmysterier fra New York!

Se Billy Bob Thornton i Landman

Trump vs. Harris - live på Max!

Se de første billeder fra Yellowstone!

Ventetiden er forbi!

Fucked up?

Max med en nedskaleret efterårsmenu

Se traileren til Citadel

Scroll to Top