Anden sæson af Reacher nærmer sig – se traileren

Fans af den stilfærdige, handlekraftige macho-mand kan nu se frem til anden sæson.

Reacher sesong 2 1 1

Reacher, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Det er næsten to år siden, Prime Video genoplivede Lee Childs Reacher – og fans af den arketypiske, lettere gammeldags, stille machomand fik lige præcis, hvad de håbede på.

Serien om “neanderthamanden” Reacher er baseret på Childs bogserie – den 28. (!) Reacher-bog udkom i sidste måned. Her følger vi den mytiske tidligere elitesoldat og agent Jack Reacher (Alan Ritchson), som tilsyneladende på må og få strejfer rundt i landet. Han er en mande-mand med en stærk retfærdighedssans, som sætter handling bag ordene uden smålige hensyn til lovens gråzoner.

Læs også Anmeldelse: Reacher, 1. sæson Prime Video genopliver Jack Reacher, men gør ikke noget forsøg på at modernisere Lee Childs karikerede macho-man.

Nu er traileren til sæson 2 kommet:

Reacher lever sit liv som en rastløs, omvandrende enspænder, følelsesmæssigt afstumpet som han er. Alan Ritchson har pumpet mere jern end tidligere Reacher-skuespillere og har trukket karakteren endnu tættere på karakteren i Childs romaner.

Han virker som et lidt karikeret kærlighedsbarn mellem Dolph Lundgren og en mut Matt Damon – men det fungerer på sin egen tilforladelige måde.

Sæson 2 er hovedsageligt baseret på bog nummer 11, ‘Bad Luck and Trouble’ (2007), men foregår i nutiden.

Alan Ritchson vender heldigvis tilbage i hovedrollen som den erfarne militærpoliti-efterforsker, og Prime Video lover os, at de har skruet op for niveauet i sæson to, som vil byde på både højere risiko og mere intens action.

Alan Ritchson, “Reacher, sæson 2”. (Foto: Prime Video)

Handlingen tager fart, da Reacher modtager en kodet besked om, at medlemmer af hans tidligere enhed i den amerikanske hær, 110th MP Special Investigations, bliver myrdet én efter én på mystisk og brutal vis.

Reacher trækkes ud af sit omflakkende liv og genforenes med tre af sine tidligere holdkammerater, der er blevet som familie, for at efterforske sagen og afdække sandheden.

Slænget begynder hurtigt at samle trådene i mysteriet, hvor indsatsen bliver højere for hver gang, og hvor spørgsmålet om, hvem der har svigtet dem, og hvem der bliver den næste til at dø, bliver mere og mere fremtrædende.

Reacher, sæson 2 (Foto: Prime Video)

Sæson 2 får streamingpremiere på Prime Video allerede den 15. december.

Sæsonen består af otte episoder, der udsendes ugentligt, med sæsonfinale den 19. januar. Bemærk, at de første tre afsnit udkommer på premieredagen.

Læs også Nyhed: Førjulehygge (?) med Eddie Murphy i Candy Cane Lane Det bliver ikke rigtig jul, før streamingtjenesterne har præsenteret os for en klassisk, amerikansk julekomedie.

Ud over Ritchson får vi følgende at se i ledende roller:

Child selv figurerer som udøvende producent, og manuskriptet er skrevet af Nick Santora (Prison Break), som også er serieskaber.

Dette kan blive endnu en underholdende guilty pleasure 🙂

Reacher, sæson 2 (Foto: Prime Video)

PS: Lee Childs testosteronbombe af en enmandshær, Jack Reacher, er tidligere blevet filmatiseret.

To film (2012, 2016) blev det til med Tom Cruise i hovedrollen – uden at det resulterede i nogen massiv kassesucces.

Læs også : Jack Reacher Tom Cruise er næsten blevet en kliché som akrobatisk actionman med stramt ansigtsudtryk og overdrevne actionscener. Det har for så vidt ofte resulteret i god underholdning som M:I-3 og Minority Report, men med Jack Reacher falder han igennem, mest på grund af et ufærdigt og uspændende manuskript.
Reacher, sæson 2 (Foto: Prime Video)
Læs videre
Exit mobile version