Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Alec Baldwin tiltales for uagtsomt drab

15 måneder efter skudskandalen i Texas er efterforskningen nu afsluttet.

Skrevet af / 20/01/2023 - 00:05
Alec Baldwin tiltales for uagtsomt drab

Det var under optagelserne af westernfilmen Rust, at stjerneskuespilleren Alec Baldwin ved et uheld skød filmfotografen Halyna Hutchins (42) i oktober 2021, som kort efter blev erklæret død.

Hændelsesforløbet under skudepisoden klarlagde, at Baldwin skal have affyret en rekvisitpistol og ramt Hutchins; derudover blev instruktør Joel Souza (42) alvorligt såret.

Rekvisitpistolen var åbenbart fejlagtigt ladt med skarpe skud og gik af i hænderne på Baldwin.

Læs også Baldwin i dødelig skudepisode Alec Baldwin skød filmfotograf og instruktør under indspilningen af Rust – fotografen er død.

Efterfølgende er det regnet ned med beskyldninger om svigtende sikkerhed og mangel på kompetence og ledelse under indspilningen af lavbudgetfilmen.

Sagen er ekstra alvorlig, fordi Baldwin ikke bare havde hovedrollen, men også figurerede som udøvende producer – og dermed var øverste ansvarlige for sikkerheden på filmsettet.

Fra filmsettet til ‘Rust’. (Foto: KOAT TV)

I begyndelsen virkede det, som om der herskede fred, fordragelighed og forståelse mellem Baldwin og de efterladte, men der blev selvfølgelig indgivet søgsmål med krav om en heftig erstatning fra Hutchins’ efterladte.

I oktober i fjor indgik produktionsselskabet og Hutchins’ enkemand et forlig.

Erstatningssummen er ikke kendt, men som en del af forliget blev indspilningen af Rust genoptaget i starten af det nye år (hvilket Baldwin tidligere har afvist var aktuelt) – og med Hutchins’ enkemand, Matthew Hutchins, som udøvende producent!

Til trods for de bitre anklager crewet imellem vendte den originale besætning tilbage.

I forbindelse med forliget udtalte Baldwin på sin Instagram-konto:

We are pleased to announce today the settlement of the civil case filed on behalf of the family of cinematographer Halyna Hutchins. Throughout this difficult process, everyone has maintained the specific desire to do what is best for Halyna’s son. We are grateful to everyone who contributed to the resolution of this tragic and painful situation.

I dag har politiet imidlertid afsluttet efterforskningen, og statsadvokaten i New Mexico har besluttet at rejse tiltale for uagtsomt manddrab mod Alec Baldwin og filmsettets våbenansvarlige, Hannah Gutierrez-Reed.

I en pressemeddelelse udtaler statsadvokat Carmack-Altwies:

After a thorough review of the evidence and the laws of the state of New Mexico, I have determined that there is sufficient evidence to file criminal charges against Alec Baldwin and other members of the Rust film crew. On my watch, no one is above the law, and everyone deserves justice.

Hertil siger Baldwins advokat, Luke Nikas:

The decision distorts Halyna Hutchins’ tragic death and represents a terrible miscarriage of justice. Mr. Baldwin had no reason to believe there was a live bullet in the gun – or anywhere on the movie set. He relied on the professionals with whom he worked, who assured him the gun did not have live rounds. We will fight these charges, and we will win.

Læs også Mission: Impossible – Fallout Noget nær den perfekte actionfilm!

Alec Baldwin er den ældste og absolut mest kendte af de fire Baldwin-skuespillerbrødre (Alec, Stephen, William og Daniel).

Han blev Oscar-nomineret for bedste mandlige birolle i The Cooler (2003), og har været nomineret til en Emmy hele 16 gange, hvoraf han har vundet tre priser.

Baldwin er kendt videnom for sit hidsige temperament, og han har flere gange været i klammeri med lovens lange arm. Fra 1993 til 2002 var han gift med skuespillerinden Kim Basinger.

Alec Baldwin i ‘Mission: Impossible – Fallout’. (Foto: Paramount)

Baldwin er kendt fra blockbusterfilm som Mission: Impossible – Fallout (og Rogue Nation), BlacKkKlansman, Blue Jasmine, The Departed, The Aviator, Pearl Harbor, The Hunt for Red October, Ghosts of Mississippi, Married to the Mob, Miami Blues, The Cooler, Glengarry Glen Ross, Working Girl, og, ikke mindst, som hysterisk morsom Donald Trump-imitator på Saturday Night Live.

Læs også Sheridan gør det igen! Med Taylor Sheridan som showrunner, og duoen Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne, var forventningerne til 1923 skyhøje.

Rust har endnu ikke fået en officiel premieredato.

Halyna Hutchins lagde denne videobid fra Rust-indspilningen ud på sin Instagram-konto to dage før den fatale ulykken:

 

Se dette innlegget på Instagram

 

Et innlegg delt av Halyna Hutchins (@halynahutchins)

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top