USA overvejer et forbud mod TP-Link-routere

De amerikanske myndigheder undersøger netop nu, om netværksrouterne fra TP-Link udgør en national sikkerhedsrisiko.

deco paa bord upscale

(Foto: TP-Link)

TP-Link er en af verdens bedst sælgende routerproducenter, og scorer altid højt i tests samt figurerer på lister over de bedste routere på markedet.

Men virksomheden, der sidder på hele 65 procent af det amerikanske marked for routere til private, kan ende mig at blive forbudt i USA grundet mistanke om sikkerhedsbrud og cyberangreb fra kinesiske hackere. Dette ifølge Wall Street Journal, som referer til en rapport fra Microsoft.

Læs også TEST: TP-Link Deco BE25 (BE3600) TP-Links billige Wi-Fi 7-router dækker alle normale behov lige så godt som de dyrere modeller.

Ifølge rapporten har kinesiske hackere kompromitteret tusindvis af TP-Link-routere og brugt dem til at udføre cyberangreb mod vestlige organisationer, NGO’er og leverandører til det amerikanske forsvar. USA’s forsvarsministerium har tidligere på året startet en undersøgelse af kinesisk routerteknologi, og Kongressen presser på for strengere kontrol. Lignende skridt er taget i andre lande.

Politik og økonomi i spil

Skulle TP-Link blive forvist fra det amerikanske marked, vil de lide samme skæbne som Huawei, som blev udelukket fra det amerikanske marked i 2019.

Udover potentielle sikkerhedsrisici kigger det amerikanske justitsministerium også på TP-Link’s prissætning, som ofte ligger under konkurrenternes, hvilket kan være i strid med landets monopolregler. Virksomheden afviser anklagerne og fastholder, at deres praksis er lovlig.

Læs også Nyhed: Seagate idømt bøde for eksport af harddiske til Huawei Seagate anses for at have overtrådt forbuddet mod eksport af amerikansk teknologi til Huawei, og skal nu betale en bøde på hele 300 millioner dollars.

Til Wall Street Journal udtaler TP-Link via en talskvinde:

Vi hilser enhver mulighed for at komme i dialog med den amerikanske regering velkommen, så vi kan demonstrere, at vores sikkerhedspraksis er fuldt ud i overensstemmelse med industriens sikkerhedsstandarder, og for at demonstrere vores fortsatte engagement over for det amerikanske marked, amerikanske forbrugere og adressering af amerikanske nationale sikkerhedsrisici.

I tillæg til dette og direkte adspurgt om potentielle tiltag mod TP-Link udtaler en talsperson for den kinesiske ambassade i Washington, Liu Pengyu, at USA bruger national sikkerhed som påskud for at ”undertrykke kinesiske selskaber”. Han tilføjede desuden, at Beijing ”resolut ville forsvare” kinesiske virksomheders rettigheder og interesser.

Tættere tilknytning til USA

Som reaktion på undersøgelserne har TP-Link annonceret, at de flytter deres hovedkvarter til Californien for at styrke deres position i USA. Desuden har virksomheden omstruktureret deres kinesiske enheder for at skabe afstand til Kina. Alligevel viser juridiske dokumenter, at TP-Link’s amerikanske og kinesiske aktiviteter stadig er tæt forbundet.

Det er vigtigt at understrege, at et eventuelt forbud ikke direkte vil påvirke salget i Europa eller de nordiske lande. Vi følger naturligvis op på sagen, når/hvis der sker en udvikling.

Læs videre
Exit mobile version