Ny Wi-Fi 7-router fra TCL vil beskytte dit smarte hjem mod hackere

Moderne husstande har ofte flere dusin tilsluttede enheder, og hver enkelt kan være en potentiel sikkerhedsrisiko. TCL's nye BE36-router har indbygget sikkerhedssoftware, der skal beskytte hele hjemmenetværket.

TCL BE36 Wi-Fi router

(Foto: TCL)

Robotstøvsugere, smarte lamper, TV, højttalere, kameraer og termostater – antallet af tilsluttede enheder i danske hjem vokser støt, og de færreste er designet med sikkerhed som førsteprioritet. Wi-Fi 7-routeren TCL BE36, som blev præsenteret på CES 2026, forsøger at tage hånd om problemet ved at placere sikkerhedsfunktionerne direkte i routeren frem for på de enkelte enheder.

Sikkerhedspakke fra F-Secure

I samarbejde med det finske sikkerhedsfirma F-Secure har TCL udstyret BE36 med en række funktioner, der skal holde ubudne gæster ude af hjemmenetværket. Routeren tilbyder beskyttelse mod malware, registrering af usædvanlig netværksaktivitet og beskyttelse mod brute force-angreb, lover TCL. Dertil kommer scanning for åbne porte og specifik overvågning af smarte enheder i hjemmet. Routeren understøtter desuden VPN-protokollerne PPTP, L2TP og IPSec.

Læs også Guide: Sådan får du perfekt Wi-Fi i hele huset Oplever du døde zoner eller Wi-Fi-udfald, når hele familien er online? Problemet er sjældent din internetudbyder, men fordelingen af signalet – her er guiden til at skabe et stabilt trådløst netværk i hele boligen.

Wi-Fi 7 og plads til mange enheder

BE36 leverer hastigheder på op til 3,6 Gbit/s fordelt på to frekvensbånd og benytter en 3T3R-konfiguration på 5 GHz-båndet, hvilket ifølge TCL giver længere rækkevidde. Routeren understøtter op til 512 samtidige forbindelser og har en 2,5 Gigabit Ethernet-port til kablet forbindelse.

Til større boliger understøtter BE36 EasyMesh R6, så flere routere kan kobles sammen og dække hele hjemmet. Opsætning og styring foregår via TCL’s app.

Optimeret til gaming

Udover sikkerhedsfunktionerne har TCL inkluderet en funktion til prioritering af spiltrafik. Routeren kan dermed reducere forsinkelser ved onlinespil ved at give spillets datatrafik forrang. BE36 har desuden en 2,5 Gigabit Ethernet-port til kablet forbindelse.

Læs også TEST: Eero Pro 7 BE3900 WiFi 7 De fleste vil bare have, at Wi-Fi virker. Med Eero Pro 7 lover Amazon et mesh-system, der er hurtigt, stabilt og let at sætte op – også uden Wi-Fi 7-enheder. Vi har testet, om løftet holder i praksis.

Pris og tilgængelighed

TCL har endnu ikke oplyst pris eller præcis lanceringsdato for det nordiske marked, men routeren kommer i løbet af 2026, lover det kinesiske selskab.

Læs videre
Exit mobile version