Næste generation af USB-kondensatormikrofonen

Audio-Technica har med USB-kondensatormikrofonen AT2020USB-XP ambitioner om at sætte barren endnu højere.

AudioTechnica AT2020USBXP

AT2020USB-XP bygger ifølge producenten videre på arven fra sin forgænger og kombinerer den anmelderroste og prisbelønnede lyd fra originalmodellen med nye funktioner og indbygget digital teknologi.

En af de karakteristiske egenskaber ved AT2020USB-XP er dens kardioide optagemønster, som sikrer, at mikrofonen opfanger lyd forfra, mens den afviser uønsket lyd fra siderne og bagfra.

Den nye mikrofon henvender sig til streamere, podcastere, musikere og hjemmekontorarbejdere med høje krav til lydkvalitet.

Læs også Gruppetest: 9 streaming-mikrofoner Hvis du vil andet og mere end bare at blive hørt til videomøderne, skal du bruge en ordentlig mikrofon. Vi har testet et bundt af slagsen.

AT2020USB-XP har indbygget støjreduktionsteknologi (som kan indstilles på tre niveauer) og automatisk gain control (AGC) for at opretholde et konstant mikrofonniveau.

AudioTechnica AT2020USBXP muted
Et enkelt tryk på mute-knappen sætter mikrofonen på pause, og mikrofonens LED-ring ændres da fra blå til rød for at vise, at lyden er slået fra. (Foto: Audio-Technica)

Mikrofonens A/D-konverter understøtter flere samplingfrekvenser med en indspilningsopløsning på op til 24-bit / 192 kHz for at give en tydelig og naturlig lydgengivelse.

En hovedtelefonudgang med volumenkontrol giver mulighed for at overvåge lyden direkte fra mikrofonen, mens mix-kontrollen lader dig blande mikrofonsignalet med lyd fra din computer.

Pris og tilgængelighed

Audio-Technica AT2020USB-XP kan købes nu, og prisen er 169 euro.

Læs videre
Exit mobile version