Nyhed

Microsoft introducerer Surface Laptop Go

Nyt design til en overkommelig pris.
forfatter

Microsofts egen serie af Surface-produkter er blandt de bedste tablets og bærbare med Windows 10, der kan købes for penge. Nu har serien af Surface-produkter fået en lillebror i form af Surface Laptop Go, som er den billigste bærbare computer fra Microsoft hidtil.

Surface Laptop Go kommer i forskellige farver og konfigurationer. Men generelt er der med en vægt på 1.110 gram tale om den letteste Surface-bærbare nogensinde.

Den har en såkaldt PixelSense touchskærm på 12,4″ i det efterhånden klassiske Surface 3:2-format, et stort pegefelt og 1,3 mm tastatur, som ifølge Microsoft skal give en behagelig og nøjagtig skriveoplevelse.

 

Alle modeller er udstyret med 10. generation Intel Core i5-1035G1-processor, mens lagerpladsen går fra blot 64 GB op til 256 GB SSD. Derudover kan man vælge imellem 4 eller 8 GB RAM.

Surface Laptop Go har et indbygget 720p HD-kamera og Studio Mics, og Omnisonic-højttalere og Dolby Audio skal give en fantastisk lyd, uanset om du er i et videoopkald, ser film eller lytter til musik, hævder Microsoft.

Pris og tilgængelighed

Den nye bærbare kommer i tre metalfarver: Isblå, sandsten og platin. Prisen for en billigste konfiguration er 5.229 kroner, og computeren kan bestilles allerede nu.

Læs alle artikler i 1 måned for 39 kr

Få adgang alle +artikler samt til hele testarkivet.
Ingen bindingstid.
Ønsker du å bestille magasinet? Klik her Allerede abonnent?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.