TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

IFA 2024: Asus er klar med nye Intel AI-processorer

Hos Asus så vi - ikke overraskende - flere bærbare med nye AI-kræfter.

Af / 09/09/2024 - 12:00
IFA 2024: Asus er klar med nye Intel AI-processorer

Asus’ bidrag til IFA 2024-messen i Berlin var PC’er med kunstig intelligens om bord. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse. Dels fordi vi netop har testet en Asus Vivobook S15-bærbar med AI-kræfter. Og dels fordi der i år AI i alting, bortset fra tyggegummi.

Læs også Er PC’en blevet klogere? Der er en ny CPU i byen! Snapdragon X Elite har de AI-kræfter, som Intels CPU’er mangler.

Nyt var det til gengæld, at der nu kommer modeller med Intel-processorer på bordet. Forsommeren tilhørte Qualcomm og deres Snapdragon X Elite-processorer. Men efteråret tilhører – igen – Intel, der på IFA lancerede en ny generation af Core Ultra-processorer. Hvad de selvfølgelig havde fortalt computerproducenterne i så god tid i forvejen, at de kunne have PC’er med de nye CPU’er klar til Berlin-messen.

Der er en ny generation af Intels Ultra-processorer. Og denne gang også med fungerende NPU med en ydelse op til 48 TOPS. (Foto: Intel)

I den populære Zenbook-serie præsenterede Asus Zenbook S 14 (UX5406), der angiveligt er en af de tyndeste og mest taskevenlige 14″ PC’er.

Kabinettet er af Ceraluminum, der er Asus’ eget keramiske hybridmateriale, der modstår ridser og slitage – og samtidig ser meget raffineret ud. Processoren er Intel Core Ultra 9-processor serie 2, og skræmen har er en OLED med 3K-opløsning og 120 opdateringsfrekvens. Ligesom vi har set på efterhånden en del nye bærbare. Men altså med AI-opgraderet processor.

Asus Zenbook S 14. (Foto: Dyllan Debord, L&B Home)

De nye processor leverer op til 48 TOPS på NPU’en, og opfylder dermed kravene til at komme med i Microsoft Copilot+ klubben. Asus Zenbook S fås med op til 32 GB RAM og op til 1 TB SSD.

Annonce

Priserne starter omkring 15.000 kroner.

Mødehåndtering og ekstra sikkerhed

Også i erhvervsafdelingen er der nye AI-processorer under motorhjælmen. Asus ExpertBook P5 er ligeleledes drevet af den nye Intel Core Ultra-processor (serie 2). Med samme processor er ydelsen forventeligt den samme som på Zenbook S 14, men dertil kommer AI-drevne funktioner til sikkerhed (Asus Expert Guardian) og håndtering af mødereferater (Asus ExpertMeet).

Vi kommer nok også i fremtiden til at sidde til endeløse møder, men det lyder som et fremskridt, hvis den kunstige intelligens kan lave den kedelig rutine med at udfærdige referaterne, så vi hurtigere selv kan komme videre med arbejdet.

Asus ExpertBook P5. (Foto: Dyllan Debord, L&B Home)

ExpertBook P5 fås også med Intel Core Ultra 7 og Intel Core Ultra 5. Alle af serie 2. Priserne starter omkring 10.000 kroner for ExpertBook P5.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Chromebook nu med Gemini AI

Smarte værktøjer til kreative fagfolk

Nu kan du få Wi-Fi 7 i alle prisklasser

Bliver Intel overtaget af Qualcomm?

Billigere Wi-Fi 7 mesh fra Netgear

Slanke og kloge laptops fra Asus

AI over alt hos Lenovo

Mere AI fra Samsung på årets IFA-messe

Acer satser både på AMD, Intel og Snapdragon i AI-kampen

Nu understøtter alle MacBook Pro to eksterne skærme

Apple frigiver kort i webversion

Gogles kortlinks lukker nu