Search
Generic filters

Huawei tager kampen op mod Microsoft

Huawei MateBook er tablet og bærbar i ét - baseret på Windows 10.

Mens markedet for almindelige tablets og bærbare computere er i frit fald, tjenes der flere og flere penge på de såkaldte 2-i-1 computere – eller hybridcomputere – hvoraf Microsofts Surface Pro-serie nok er den mest kendte.

Microsoft er nu i markedet med Surface Pro 4 og oplever særdeles gode salgstal, og det er formentlig grunden til, at andre producenter – som Huawei – nu hopper med på vognen.

Uden sit cover minder Huawei MateBook en hel del om iPad Pro. Foto: Peter Gotschalk
Uden sit cover minder Huawei MateBook en hel del om iPad Pro. Foto: Peter Gotschalk

Derfor lancerede den kinesiske teknologi-gigant i går hybridmodellen Huawei MateBook, som med sin 12” skærm og afrundede design minder en hel del om iPad Pro.

”Med Huawei MateBook bringer vi et produkt til markedet, som skaber nye rammer for, hvordan og hvornår du kan arbejde. I de fleste moderne job er du ikke låst til dit skrivebord, og du har behov for et værktøj, der kan tilbyde dig fleksibilitet. Vores MateBook har et slankt og minimalistisk design med mulighed for tilkobling af keyboard, 10 timers batterilevetid ved normal brug og særdeles stærke forbindelsesmuligheder til både mobilnetværk og WiFi,” siger Thor Gøtz, som er direktør for Huaweis forbrugerdivision i Danmark.

Som tilbehør til MateBook fås et keyboard-etui lavet af blødt læder. Selve tastaturet er i fuld størrelse (tror vi nok), og der er gjort meget ud af ergonomien, herunder tasternes størrelse og vandring.

Huawei MateBook med tastatur-cover, som kommer til at koste EUR XXX. Foto: Peter Gotschalk
Huawei MateBook med tastatur-cover, som kommer til at koste EUR 149. Foto: Peter Gotschalk

Derudover kan man med en MatePen med 2.048 forskellige lag af følsomhed skrive og tegne på skærmen, ligesom MatePen kan bruges som lasermarkør, når der skal holdes præsentationer.

Også pennen skal købes som tilbehør til EUR 69. Foto: Peter Gotschalk
Også pennen skal købes som tilbehør til EUR 69. Foto: Peter Gotschalk

Pris og tilgængelighed
Vi kender endnu ingen officielle danske priser eller lanceringsdato, men vi ved, at MateBook vil komme i seks forskellige konfigurationer (med Intel Core m3 til Core m7, med enten 4 eller 8 GB RAM, 128-512 GB SSD-lager) fra EUR 799 og op til EUR 1.799 inkl. moms.

Specifikationer

  • Vægt: 640 gram
  • Størrelse: 278.8×194.1×6.9mm
  • Operativsystem: Windows 10 Home, Windows 10 Pro
  • CPU: 6th Gen Intel® CoreTM m processor, dual core 3.1GHz
  • Hukommelse: RAM: 4 GB / 8 GB LPDDR3, Harddisk: 128 GB (HZ-W09) / 256 GB (HZ-W19) / 512 GB SSD (HZ-W29)
  • 
Udseende: Kommer i to versioner. Én med sort kant og grå skal og en med hvid kant og gylden skal. Begge i 100% aluminium uni-body. Dertil kan man få covers i farverne sort, brun, orange og beige.
  • 
Skærm: 12’’ IPS LCD skærm, 2160 X 1440 opløsning
  • Screen-to-body-ratio: 84%
  • Batteri: 33.7Wh (4430mAh@7.6V) High-density lithiumbatteri. 
Oplader: 110 gram letvægtsoplader med USB Type-C og Micro USB
  • Netværk: Wi-Fi: 2.4 GHz / 5 GHz 
Forbindelser: Wi-Fi: 802.11 a/b/g/n/ac MIMO, Bluetooth: 4.1
  • Sensorer: Lyssensor, fingeraftrykslæser, accelerometer, gyroskop, ”Hall effect sensor”
  • 
Kamera: 5 MP ”fixed focus”
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.
    Nu kan det også måle iltniveauet i dit blod.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.