Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Gråbeins hjemmekontor

Vi på Lyd & Billede arbejder skam også hjemmefra. Kom med hjem til Gråbein og få tips til, hvordan du gør dit hjemmekontor til et underholdningscenter.

Skrevet af / 23/03/2020 - 17:52
Gråbeins hjemmekontor

At arbejde hjemmefra har sine udfordringer, især når begge forældre gør det, og man har børn, der er hjemme fra skole eller børnehave. I mit tilfælde er der tale om to børn, begge i børnehavealderen.

Det mest indlysende problem er arbejdsdelingen, hvor begge forældre må arbejde på skift, så børnene til enhver tid har en voksen til at passe på sig og hygge sig med.

Gråbein slår døren op til sit hjemmekontor.

Dernæst er der nogle ting, man skal tænke på. Selv hører jeg musik via både højttalere og hovedtelefoner. Men fordi jeg skal være tilgængelig, hvis der sker noget, så vil jeg ikke isolere mig med lukkede hovedtelefoner. De skal være åbne, og de skal være gode, og til opgaven har man selvfølgelig også en ordentlig hovedtelefonforstærker.

Til videokonferencer er det straks en anden sag. Her er jeg nødt til at isolere mig, og så har jeg også brug for hovedtelefoner med indbygget mikrofon. Gerne støjreducerende.

Et hi-fi-anlæg med forstærker og højttalere må man selvfølgelig også have.

Og en PC. Og da jeg er allergisk over for langsommelighed, har jeg bygget min egen med de bedste komponenter, jeg havde til rådighed.

Glimrende lyd på hjemmekontoret: De for længst udgåede Dynaudio Audience 42. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

PC-skærm? To styk, tak! Begge er 4K, hovedskærmen er en grafikerskærm kalibreret med lav lysstyrke (160 nit) for at gøre det behageligt for øjnene. Den sekundære skærm er derimod af typen HDR og kalibreret med fuld lysstyrke (600 nit) til at se videoer og også til at redigere mine egne videoer. F.eks. den, der er tilknyttet denne artikel.

Lad dig ikke skræmme af de dyre ting på mit hjemmekontor; der er også forslag til billigere udstyr her.

Læs også Design-PC til designere bider Apple i haserne Acers Mac-dræber har kræfter til de fleste opgaver, man kunne finde på at smide efter den.

Udstyret på Gråbeins hjemmekontor

Computer

  • PC: Hjemmebygget, i9-9900K CPU, GTX-1080 Ti GPU, ca. 10.000 kr.
  • Primær skærm: BenQ PV3200, 32″ 4K, 10.000 kr. (læs mere her)
  • Sekundær skærm: Acer CP7271K P, 27″ 4K HDR, 16.000 kr. (midlertidigt til test – læs mere her)
  • Tastatur: Logitech Ergo K860, 899 kr. (midlertidigt til test – læs mere her)
  • Mus: Logitech G900 Chaos Spectrum, 600 kr. (læs mere her)
  • Webcam: Logitech BCC950 ConferenceCam, 1.500 kr. (læs mere her)


Hi-fi

  • DAC: Hegel HD30 30.000 kr. (læs L&B’s test her)
  • Hovedtelefonforstærker: Auralic Taurus, 8.000 kr. (mk1, udgået)
  • Hovedtelefonforstærker m. DAC: Topping DX7s, 3.800 kr. (læs mere her)
  • Forstærker: Hegel H120, 17.000 kr. (læs L&B’s test her)
  • Hovedtelefoner: Sennheiser HD 800 S 12.000 kr. (læs L&B’s test her)
  • Hovedtelefoner: Massdrop x HIFIMAN HE4XX, 1.000 kr. (læs mere her)
  • Hovedtelefoner: Sony WH-1000XM3, 2.000 (læs L&B’s test her)
  • Højttalere: Dynaudio Audience 42, 4.000 kr. (udgået)
  • Højttalere: Genelec 8330A, 10.000 kr. (læs L&B’s test her)

 

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

Se, dét kan man kalde harddisk-plads!

Praktisk Philips-skærm til hverdagsbrug

0
Scroll to Top