På CES-messen i Las Vegas har Dell præsenteret en skærm i 6K-opløsning og IPS Black-teknologi. Kombinationen af ekstra høj opløsning og IPS Black, der er en forbedring af den klassiske LCD-skærm, skulle gøre Dell UltraSharp 32 6K (U3224KB) særligt interessant for grafiske designere. IPS Black er udviklet af LG, og giver op til 41 procent dybere sortniveau og 20 procent bedre farveægthed.

Har man ikke brug for 6K-opløsning, har Dell introduceret to andre skærme i UltraSharp-serien, UltraSharp 34 Curved (U3423WE), som er en buet WQHD-skærm med IPS Black, samt UltraSharp 43 4K (U4323QE), der kan bruges med op til fire PC’er på samme tid ved at opdele skærmen i fire zoner.

Priser og nordisk tilgængelighed blev ikke oplyst på messen.