Nyhed

CES 2021: Virtuel gaming-fest hos MSi

Når lanceringfesten holdes på nettet, kan man lige så godt gøre det ekstravagant.

En af de få fordele ved at alle produktlanceringer og pressearrangementer lige nu foregår virtuelt i stedet for i den gennemprøvede virkelighed er, at bits er billige, og der derfor ikke er grænser for den visuelle ekstravagance. Flyvende drager og svævende, transparente slotte? Intet problem! Det klarer de ovre i Visual Effects-afdelingen!

MSi serverede sine produktnyheder på en virtuel scene, der ville have kostet et kongerige og krævet en hel udstillingssal, hvis den skulle have været klemt ind i de fysiske rammer på CES. Og selv i Las Vegas er drager faktisk svære at opdrive!

Når det er virtuelt, er der ingen grund til at underdrive. (Grafik: MSi)

Midt i alt halløjet præsenterede salgs- og marketingsdirektør Derek Chen, MSi, årets nye kuld af maskiner, der alle var blevet opgraderet med den nyeste generation af grafikkort fra Nvidia.

Med fire forskellige gaming-serier, kaldet GE, GS, GP og GE, som hver rummer flere modeller, der igen fås i en række konfigurationer, er antallet for svimlende at prøver på at dække. Men over hele linien bruges Nvida GeForce RTX 30×0-grafikkort (RTX 3060 og RTX 3070 i de betalelige modeller og RTX 3080 i topmodellerne), hvilket burde garantere, at der flyttes hegnspæle, når de nye maskiner kommer ind til test i løbet af de kommende måneder.

Fælles for alle de mange maskiner var grafikkort fra Nvidia GeForce RTX 30×0-serie. (Grafik: MSi)
Les videre
Exit mobile version