Search
Generic filters
 itemprop

Asus lancerer ny Zenbook 14

Verdens angiveligt tyndeste 14" bærbare kan både fås med Intel Core- eller AMD Ryzen 4000-processor.

Vi er svært begejstrede for Asus’ minimalistiske ZenBook-serie af ultrabooks. Den seneste 14″-model gav vi seks stjerner og vores specielle anbefaling, og derfor har vi spændt ventet på, hvad Asus mon havde i ærmet i forbindelse med dette års opdatering af serien.

Det skulle vise sig at være et redesignet kant-til-kant-tastatur samt muligheden for at vælge mellem Intel Core-processor eller, som noget helt nyt, AMD Ryzen 4000-serien. Navngivningen for modeller med Intel processor vil være ZenBook 14 UX425 og modellerne med AMD processor vil være ZenBook 14 UM425.

ZenBook 14 UX425 udnytter kraften fra de nyeste 10. generation Intel Core-processorer – op til Core i7-1065G7. ZenBook 14 UX425 kommer med op til 32 GB 3200 MHz LPDDR4x RAM og op til 1 TB PCIe SSD.

ZenBook 14 UM425 lanceres også med den højt efterspurgte AMD Ryzen 4000-serie processorer – op til Ryzen 7 4700U. Brugerne får også den integrerede AMD Radeon-grafik til de mere krævende arbejdsopgaver. ZenBook 14 UM425 kommer med op til 16 GB 3200 MHz LPDDR4x RAM og op til 512GB PCIe SSD.

Det nye ergonomiske tastaturdesign går nu fra kant til kant hvilket også skaber plads til et ekstra sæt funktions-taster på højre side af tastaturet. (Foto: Asus)

Skærm og design

Det nye ergonomiske tastaturdesign går nu fra kant til kant hvilket også skaber plads til et ekstra sæt funktions-taster på højre side af tastaturet.

Det præcisionskonstruerede ErgoLift-hængsel vinkler automatisk tastaturet til den optimale skrivevinkel, når låget åbnes. Denne handling skaber også plads under computeren til ekstra luftstrøm.

Touchpad’en på ZenBook 14 er også blevet opgraderet og er nu 33% større end tidligere ZenBook 14 modeller. For nem indtastning af data findes der den produktivitetsforbedrende ASUS NumberPad 2.0, der giver et integreret LED-oplyst numerisk tastatur i fuld størrelse.

annonce

Skærmen er i FHD opløsning med en lysstyrke på 400 nits, hvilket gør den til den mest lysstærke 14” fra Asus til dato.

annonce
På grund af det tynde chassis og de allerede mange tilslutningsmuligheder var der ikke plads til også at inkludere en 3,5 mm port med den relativt store DAC, som sidder på indersiden. Asus har derfor inkluderet en USB-C til 3,5 mm adapter, for ikke at udelukke brugere der stadig anvender kablet tilbehør. (Foto: Asus)

Flere tilslutningsmuligheder

Med ZenBook 14 har Asus foretaget et større generationsskifte af porte. ZenBook 14 kommer således udstyret med 2 x USB-C, som inkluderer Thunderbolt 3, opladning og DisplayPort.

Der kan også findes en HDMI-port i fuld størrelse, ligesom ZenBook 14 kommer med USB-A-port og microSD-kortlæser.

Pris og tilgængelighed

ASUS ZenBook 14 (UM425) og ASUS ZenBook 14 (UX425) kan bestilles i farven Pine Grey i flere konfigurationer hos et bredt udvalg af danske forhandlere fra i dag, med levering af alle konfigurationer inden for de kommende uger.

Vejledende priser:

annonce

UM425IA R5-4500U, 512GB PCIE, 8GB LPDDR4X, 7.999,-
UM425IA R7-4700U, 512GB PCIE, 16GB LPDDR4X, 9.999,-
UX425JA I5-1035G1, 512GB PCIE, 8GB LPDDR4X, 7.999,-
UX425JA I7-1065G7, 512GB PCIE, 16GB LPDDR4X, 9.999,-
UX425JA I7-1065G7, 1TB PCIE, 32GB LPDDR4X, 11.999,-


Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Læs også