Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

11. generation Intel Core i nye Asus-bærbare

Asus lancerer ny ZenBook S og ZenBook Flip S.

Skrevet af / 02/09/2020 - 21:38
11. generation Intel Core i nye Asus-bærbare

Alt er virtuelt i disse corona-tider, således også Asus’ digitale pressekonference, hvor Taiwan-firmaet i dag under overskriften “Built for Brilliance” lancerede en række nye bærbare computere – de fleste med Intels 11. generation Intel Core-processorer samt Intel X graphics arkitektur, hvilket bl.a. betyder, at alle maskinerne understøtter Thunderbolt 4 og Wi-Fi 6.

Blandt de mange nye computere var bl.a. verdens slankeste hybrid-bærbare med OLED-skærm samt verdens slankeste og letteste bærbare i 3:2 format med 3.3K-skærm. I hvert fald hvis vi skal tro på Asus’ pressemeddelelse.

ASUS ZenBook Flip S (UX371) (Foto: Asus)

ASUS ZenBook Flip S (UX371)

Den slanke hybrid med OLED-skærm har fået navnet ZenBook Flip S, og den er efterfølger til en glimrende hybrid-computer af samme navn, som vi gav vores specielle anbefaling for et par år siden.

Den nye model kommer dog med 4K UHD OLED-skærm, der både er PANTONE-certificeret og kommer med 100% DCI-P3 farveskala. Skærmen kan naturligvis drejes 360 grader om sin egen akse, og ergo kan maskinen både bruges som helt almindelig bærbar eller konverteres til en tablet, hvis det er det, man har behov for.

Den nye ZenBook Flip S vejer blot 1,2 kilo og måler 13,9 mm på det slankeste sted. Under hjelmen finder man som nævnt en 11. generation Intel Core-processor (op til i7) samt op til 16 GB RAM og 1 TB SSD. Maskinen kommer med 4 x Thunderbolt 4 USB-C-porte samt 1 x USB 3.2 og 1 x HDMI.

ASUS ZenBook S (UX393) (Foto: Asus)

ASUS ZenBook S (UX393)

Ligesom f.eks. Huawei MateBook X Pro kommer den nye ZenBook S med 13,9″ skærm i 3:2-format, hvilket giver den bærbare en skærmopløsning på imponerende 3300 x 2200 pixels (3.3K). Det specielle skærmformat kan være en fordel, når man læser websider i sin browser eller arbejder i klassiske produktivitetsværktøjer som Word og Excel.

Præcis som ZenBook Flip S er også ZenBook S-skærmen PANTONE-certificeret for korrekt farvegengivelse.

Maskinen vejer 1,35 kg og måler 15,7 mm på det slankeste sted. Under tastaturet finder vi 11. generation processorer fra Intel (op til Core i7) samt op til 16 GB RAM og 1 TB SSD. Udover 2 x Thunderbolt 2 USB samt 1 x USB 3.2 og 1 x HDMI kommer ZenBook S også microSD-kortlæser.

Pris og tilgængelighed

Asus har endnu ikke oplyst os om pris eller tilgængelighed, men vi opdaterer artiklen, så snart informationerne foreligger.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

0
Lyd & Billede
Scroll to Top