itemprop

Vi har prøvet OnePlus Concept One

OnePlus har i samarbejde med McLaren præsenteret en konceptmobil, som benytter teknologien i elektrokromisk glas til at skabe et usynligt kamera.

Den kinesiske mobilproducent OnePlus har allerede tradition for at samarbejde med sportsvognsfirmaet McLaren. De to virksomheder står også bag OnePlus 7T Pro McLaren, som vi anmeldte for blot få måneder siden.

“Koncepttelefonen er et innovativt eksperiment for fremtidens smartphones. OnePlus startede initiativet med ambitionen om at bringe den uspolerede brugeroplevelse til næste niveau. Det usynlige kamera er helt nyt take på kamera-design, som befrier brugeren fra de kompromiser, som de nuværende kamera-layouts bringer med sig. Kameralinserne på bagsiden er skjult bag det dynamiske, elektrokromiske glas og bliver kun synlige, når kameraet er i brug. Det her er kun begyndelsen på de muligheder, vi kommer til at udforske i fremtiden,” sagde Pete Lau, CEO og grundlægger af OnePlus i forbindelse med fremvisningen af mobilen på CES 2020.

 

Glasset på OnePlus Concept One bruger organiske partikler, der kan skabe forandringer i gennemsigtigheden, så glasset over kameraet kan gå fra uigennemsigtigt til fuldstændig klart. Dette gør, at bagsiden af telefonen er fuldkommen ren og uspoleret, når kameraet ikke er i brug. Glasset giver også en praktisk fordel, idet det også fungerer som et såkaldt pol-filter, der gør det nemmere at tage skarpe, detaljerige billeder i skarpt lys. Det fortalte PR Manager Valencia Hong fra OnePlus, da vi besøgte deres stand på CES-messen i Las Vegas.

OnePlus Concept One er produceret i samarbejde med McLaren. Desværre kommer den næppe i butikkerne nogensinde. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Elektrokromisk glas

En af de største udfordringer var, at glasset skulle være exceptionelt tyndt og let, uden at det blev skrøbeligt, forklarer hun. Elektrokromisk glas er som regel sammensat af to glaspaneler med et farveskiftende materiale imellem. I OnePlus Concept One er glasset langt tyndere end gennemsnittet. Her er glaspanelerne i hver især 0,1mm tynde, hvilket giver hele glasset en tykkelse på blot 0,35mm, hvilket er lige så tyndt som beskyttelsesfilm til smartphones.

Farveskift på kun 0,7 sekunder

Det usynlige kamera i OnePlus Concept One er blevet testet omhyggeligt for at give den hurtigste og bedst mulige oplevelse. Som resultat tager det 0,7 sekunder for glasset at skifte fra sort til gennemsigtigt, hvilket er hurtigere end kameraets egen fulde aktiveringstid. OnePlus har brugt næsten otte måneder på at teste mere end 100 forskellige indstillinger før den bedste løsning blev fundet, fortæller OnePlus’ PR Manager.

Det tager blot 0,7 sekunder for glasset at skifte fra sort til gennemsigtigt. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Kommer ikke til salg

Selve OnePlus Concept One kommer ikke til salg i nogen nær fremtid, men den kinesiske mobilproducent regner stærkt med at bruge den nye kamerateknologi i fremtidige produkter.

annonce
annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Test-abonnement
Gratis i en måned
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Läs också

 data-srcset

Værre end spritkørsel

Du har meget dårligere reaktionstider, når du bruger bilens touch-skærm, end når du kører i beruset tilstand.

 data-srcset

JBL går ind i ANC-kampen

Nye støjdæmpende hovedtelefoner i luksusklassen skal tage kampen op mod Sony, Bose og de andre.

Scroll til toppen