NYHED

B&O og Rimowa rejser på business class

Lancerer eksklusiv flightcase til Beoplay H9i.

(Foto: Producent)

Rimowas ikoniske kufferter i aluminium og polykarbonat er et velkendt syn i lufthavne over hele verden. Det samme kan siges om Bang & Olufsens Beoplay H9i, der er en af vores favoritter, når det gælder støjreduktion, lyd og bærekomfort på rejsen.

Nu har de to firmaer indledt et samarbejde, og det første resultat af projektet er en Limited Edition af H9i i eksklusiv aluminiumgrå finish og med en matchende Rimowa flightcase.

Specialversionen af H9i leveres i et eksklusivt kuffertlignende Rimowa-etui af aluminium. (Foto: Bang & Olufsen)

RIMOWA x Bang & Olufsen Beoplay H9i

Rimowa-versionen af B&O H9i henvender sig tydeligvis til de mere kræsne forretningsrejsende, der ønsker noget ud over det sædvanlige og aldrig ville drømme om at bære et par hørebøffer rundt om halsen (de står ikke så godt til jakkesættet).

RIMOWA x Bang & Olufsen Beoplay H9i fås i et begrænset antal fra den 15. april og vil koste ca. 6.000 kroner – omtrent det samme som en Rimowa-kuffert.

https://www.rimowa.com/dk/en/bang-olufsen-page.html

Les videre
Exit mobile version