Volvo EX30 Cross Country: Kompakt bil med høje ambitioner

Volvo tager sin kompakte elbil EX30 til nye højder med en Cross Country-version. Den lover bedre manøvredygtighed og smartere løsninger til udendørsentusiaster.

ex30cc gallery item4 desktop copy

Volvo EX30 Cross Country

Fra en hytte syd for polarcirklen i Sverige har Volvo netop fremvist sin nyeste model. EX30 Cross Country bygger videre på succesen med den almindelige EX30, men med øget frihøjde og en række detaljer, der gør den bedre egnet til eventyr uden for alfarvej.

Højere og mere hårdfør

Den nye version leveres med firehjulstræk som standard, hvilket sammen med et hævet chassis og offroad-dæk giver betydeligt bedre trækkraft, når asfalten slipper op. Omkring hjulkasserne og på kofangerne finder vi mørke beskyttelsesdetaljer, som både beskytter og giver bilen et mere robust udseende. Et særligt designelement er frontbeskyttelsen med et topografisk mønster, der er inspireret af Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise.

Læs også TEST: Volvo C40 Recharge Twin Pro Volvo C40 Recharge er både den første og den sidste af sin slags, og en fin bil både at køre og sidde i.

Lille, men smart

På trods af sine kompakte ydre dimensioner byder EX30 Cross Country ifølge Volvo på overraskende meget plads. Designteamet har gentænkt opbevaringsløsningerne. For eksempel er højttalerne flyttet til en soundbar i instrumentbrættet, hvilket har frigjort mere plads i dørene. Under midterarmlænet er der både skjulte rum og en aftagelig opbevaringsboks, der tåler en tur i opvaskemaskine.

God rækkevidde

Med en rækkevidde på op til 427 kilometer og 155 kW lynopladning, der giver op til 120 kilometer på 10 minutter (begge dele under optimale forhold), slår bilen ingen rekorder, men den er stadig godt klædt på til længere ture.

Pris og tilgængelighed

Volco EX30 Cross Country kan konfigureres og bestilles nu, med levering om ca. 4-5 måneder. Pris fra 367.100 kroner.

Mere info: volvocars.com

Læs også Nyhed: Volvo Car UX: Nu bliver din Volvo “som ny” Volvo giver 2,5 millioner biler en ny brugeroplevelse. Mens 2026-modellerne får en hurtigere processor, får ældre biler den nye software online.
Læs videre
Exit mobile version