Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

“One Million Mile”-batteri klar til produktion

Tesla-partner lover et bilbatteri, der kan holde 2 millioner km!

Skrevet af / 10/06/2020 - 14:34
“One Million Mile”-batteri klar til produktion

Det er Teslas kinesiske samarbejdspartner CATL, der hævder, at de nu kan levere et batteri, som kan holde 1,24 millioner miles, altså ca. 2 millioner km.

Mens Tesla er blandt CATL’s største kunder, leverer virksomheden også batterier til bl.a. BMW og Toyota.

Tesla-chef Elon Musk talte for nylig om, at et nyt og revolutionerende batteri skal afsløres ved et “Battery Day”-arrangement i løbet af denne måned. Er det mon Million Mile-batteriet, der er tale om?

Under alle omstændigheder handler det om bedre og billigere batterier med ny teknologi, som kan sænke udsalgsprisen på elbiler, så selv dem uden afgiftslettelser bliver konkurrencedygtige med biler med forbrændingsmotor.

Læs også Batterirevolutionen er her Vi står på tærsklen til en batterirevolution. De første nye batterier kommer måske allerede i år.

For en ordens skyld: To millioner km refererer til batteriets livscyklus, ikke til rækkevidden på en opladning. Gennembruddet skyldes både kemiske tilsætningsstoffer, ændringer i materialer og lamineringer.

Til sammenligning skal Model 3’s batteri holde ca. 500.000-800.000 km (rækkevidden er opgivet til ca. 560 km). Slet ikke tosset, og det er nok få Model 3, der stadig er på vejen efter 800.000 km.

En af CATL’s batterifabrikker. (Foto: CATL)

Mere miljøvenlige batterier

Hvis batteriet holder længere end bilen, åbner det op for i højere grad at bruge batteriet senere hen. F.eks. som husholdningsbatteri. Sådan et batteri vil også være guld værd, når det gælder lagring af vedvarende sol- og vindenergi i stor skala. Det er nemlig en giftig og forurenende proces at fremstille batterier, og hvis man kan øge effektiviteten uden at øge mængden af giftige kemikalier, er det selvfølgelig positivt.

Desuden regner vi med, at den samme batteriteknologi vil kunne bruges i forbrugerelektronik som mobiltelefoner, bærbare computere og smart-hjem-enheder.

Et BMW-batteri lavet af CATL. (Foto: BMW / CATL)

“Vanvittige niveauer”

Under fremlæggelsen af Teslas kvartalsrapport for første kvartal sagde Elon Musk:

“Vi skal sikre en meget stejl udviklingskurve inden for batteriproduktion og fortsætte med at reducere omkostningerne pr. kilowatt-time for batterier. Det med batterier skal vi løse. Vi er nødt til at opskalere batteriproduktionen til vanvittige niveauer, som folk ikke engang kan fatte i dag. Det er det store problem. “

Teslas “gigafactories” vil blegne i forhold til de “terafactories”, der efterhånden skal bygges til batteriproduktion – tera er som bekendt 1.000 gange mere end giga. Vi får at se, hvad det betyder i praksis, når fabrikkerne ser dagens lys. En tidshorisont for dette er ikke klar.

Bloomberg forudser, at der på verdensplan vil være ca. 500 elektriske bilmodeller tilgængelige inden 2022.

I øvrigt er der konkurrence om at være de første, der lancerer et “one million miles”-batteri. Reuters rapporterede den 19. maj, at General Motors er “næsten klar”.

Kilder:
newsweek.com
dailymail.co.uk
reuters.com

(Artikelfoto: Den hypotetiske superbil Tesla EXP af den spanske køretøjsdesigner Xabier Albizu)

Elon Musk taler om at opskalere batteriproduktionen til “vanvittige niveauer”. (Foto: Creative Commons)
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

ID. Buzz - endelig med firehjulstræk

0
Lyd & Billede
Scroll to Top