BLACK WEEK TILBUD PÅ LYD & BILLEDE. 30% BARE DENNE UGE! SE TILBUDET HER!

Ny Mercedes S-Klasse får 4D-lyd fra Burmester

Mercedes S-Klasse har mere end 30 højttalere og indbygget vibrator i sæderne!

Den splinternye Mercedes S-Klasse 2021 er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Mercedes har redesignet interiøret i S-Klasse fuldstændig, og antallet af fysiske knapper er reduceret til fordel for en ny 12,8 tommers OLED 3D-touch-skærm og en forbedret version af brugerfladen MBUX.

Når det er sagt, så er det først og fremmest lydsystemet, der pirrer vores nysgerrighed!

Læs også Vi tester Mercedes EQC Hvad er bedre end en Mercedes EQC? To Mercedes EQC! Vi er i gang med at teste standardlyden mod Burmester-anlægget.

4D-system med 31 højttalere

Mercedes og Burmester har længe samarbejdet på lydfronten, men på denne nye flagskibsmodel ser de ud til at have taget den hele vejen.

Det nye high-end surround-anlæg fra Burmester består af intet mindre end 31 højttaler-enheder rundt om i den luksuriøse kabine, inklusive en kraftfuld dedikeret subwoofer i et 18,5 liters kammer.

Forstærkereffekten er opgivet til hele 1750 watt, hvoraf 400 watt er afsat til subwooferen alene. Men det stopper ikke dér.

Burmester-systemet består af i alt 31 højttalere, hvoraf flere er placeret som højdekanaler i loftet. (Foto: Mercedes-Benz)

Indbyggede vibratorer

På den nye S-Klasse har Burmester og Mercedes indsat særlige vibratorer i stolerygge og nakkestøtter. Disse aktive vibratorer styres direkte via lydsystemets forstærkere og vibrerer i takt med lydsignalet.

På denne måde skal de bidrage til at forstærke oplevelsen af musik og underholdning, uden at lyden opleves som generende høj. Det er altså her, den fjerde dimension i “4D” kommer ind i billedet. Fører og passagerer kan selv justere styrken af vibrationerne.

Det nye Burmester-anlæg bliver én af mange ekstra optioner, man kan vælge på den nye S-Klasse: Præcis hvad dette tilvalg koster, er endnu ikke bekræftet, men billigt bliver det næppe.

Lyd & Billede jagter mere info om dette spændende lydsystem på fire hjul. I mellemtiden kan man tjekke videoen fra præsentationen af Mercedes S-Klasse ud:

forfatter

Audun Hage

(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Nu kan du spare mange penge på et nyt kamera.
    Nu er det kun tre uger til, at vi igen kan grine og græde med den charmerende Johanne & co.
    Light Speaker fra svenske Transparent er ikke som andre trådløse højttalere.
    Popprinsessen går i helt nye veje – nu på Disney+.
    Den taiwanske knallert- og motorcykelproducent afslører deres elektriske scooter KYMCO F9 i morgen.
    Undgå fejlkøb i løbet af Black Week – gå efter vores testvindere!
    Fujifilm GFX100 får hele 400 megapixel!
    Risikoen for at blive snydt er større end chancen for at gøre et kup.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Honda e

    Vejl.pris 299500 kr Teknologifest på fire hjul

    BMW i8

    Vejl.pris kr Økobil i benzinslugerklæder

    Audi e-tron med Bang & Olufsen Premium Sound System

    Vejl.pris 13126 kr Koncertsal på fire hjul

    Vanmoof S3

    Vejl.pris 14880 kr Til den høje
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.