TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Lækket: Sådan bliver Apple CarPlay

Nye designskitser fra EU's patentkontor viser, hvordan CarPlay 2 vil se ud i fremtidige Audi-modeller

Af / 28/11/2024 - 12:38
Lækket: Sådan bliver Apple CarPlay

Apple har netop registreret nye designskitser hos EU’s patentkontor, der afslører, hvordan den næste generation af CarPlay vil fungere i fremtidige Audi-modeller. Dette ifølge MacRumours.

Skitserne viser en helt ny brugergrænseflade, der overtager både hovedskærmen og instrumentbrættet.

CarPlay 2 bliver langt mere integreret

Hvor dagens CarPlay kun fungerer på bilens hovedskærm, vil den nye version gå meget dybere ind i bilens systemer. Apple får nu adgang til at vise speedometer, brændstofniveau og andre køredata direkte på instrumentbrættet.

Systemet vil også kunne styre flere af bilens funktioner, såsom klimaanlæg og sædepositioner. Alt dette skal kunne styres via touchskærm eller stemmestyring.

Next-Generation-CarPlay-EU-Image-Filings
Apples skitse til patentkontoret: Sådan kommer CarPlay 2 til at se ud.

Audi først ude?

Audi var blandt de bilproducenter, der tidligt sagde ja til at understøtte den nye CarPlay-version, da Apple første gang fremviste den i 2022. De nye patentbilleder kan tyde på, at de tyske biler bliver blandt de første med det nye system.

Annonce
Læs også Projekt IronHeart skal give Apple fuld adgang til din bil Apples plan: Snart skal du kunne bruge CarPlay til at styre din bils klimaanlæg, sæder og højttalere.

Både Porsche og Aston Martin har bekræftet, at de vil bruge CarPlay 2, men ingen af dem har endnu frigivet biler med den nye teknologi. Apple har oprindeligt lovet, at de første biler kommer i 2024. Nu er timeglasset for alvor ved at løbe ud, og spørgsmålet er, om det ikke var sidste chance ved lanceringen af Audi S6 Avant e-tron. 2025 er nok mere sandsynligt.

Læs også Apple Car er skrottet Der bliver ingen Apple Car. I stedet fokuseres der på kunstig intelligens. Det oplyser en kilde til Reuters.

Ren software fremover

De nye CarPlay-planer viser Apples strategi, efter at virksomheden droppede planerne om at skabe sin egen elbil tidligere i år. I stedet satser de nu fuldt ud på at levere software til etablerede bilproducenter.

Næste generation af CarPlay vil kun fungere trådløst og vil ikke kunne eftermonteres i ældre biler. Systemet kræver dyb integrering med bilens egne systemer for at kunne fungere.

Kilde: MacRumours

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar

Klassisk Bentley veteranmodel vender tilbage som elbil

Er ny kinesisk elbil verdens hurtigste?

Suzuki og Toyota samarbejder om elektrisk SUV

Batmobilen er til salg

Ioniq 7 bliver til Ioniq 9 - her er billederne

Audis elektriske stationcar præsenteret - den kommer i 2025

Afsløret: Folke-SUV'en Skoda Elroq

700 km rækkevidde!

Mere effektive Tesla-batterier kommer i 2026