Search
Generic filters

It’s a Sony!

Men det er ikke sikkert, at du får den at se på vejene.

At sige, at Sony overraskede på CES 2020, er næppe en overdrivelse. Selv om vi lever i elektrificeringens tidsalder, hvad mobilitet angår, vækker det opsigt, når elektronikgiganten viser en elbil frem på CES-messen i Las Vegas.

Den bil, der er tale om, hedder Vision-S og er et koncept, der skal demonstrere den japanske gigants mange teknologiafdelingers betydning for elektrificeret mobilitet. Men som udstyrsleverandør, ikke som bilproducent.

Der er altså ingen grund til at afbestille den nye Tesla.

(Foto: Sony)

Prototype bygget i Østrig

Konceptbilens design bærer mindelser om både Teslas og Porsches elbildesign, og selv om bilen ser temmelig produktionsklar ud – den er trods alt bygget på en platform fra Magna Steyr, der netop giver sig af med bilproduktion – er det usandsynligt, at den nogensinde vil blive set på vejene.

(Foto: Sony)

Fuld af sensorer og kameraer

Sony sagde egentlig ret lidt om Vision-S på pressekonferencen, men vi ved, at den også er udstyret med teknologi fra Bosch, Continental, BlackBerry, Nvidia, Qualcomm og GeneTex, og at den har 33 forskellige sensorer og udvendige kameraer, 360 graders lyd indeni og – som man kan se – masser af skærmareal både foran og bag i bilen.

Blandt sensorerne finder vi ToF (Time of Flight), der beregner afstande og fart for personer og objekter 360 grader rundt om køretøjet. Det giver ikke 100 procent autonom selvkørsel, men hjælper føreren til bedre sikkerhed og navigation i trafikken.

(Foto: Sony)

Skræddersyet lydanlæg

Konceptbilen har Sonys 360 Reality Audio med højttalere også i sæderne, som er skræddersyet til Vision-S for optimal lyd for alle i kabinen.

Læs også: Tesla Model 3 Premium Sound

Vision-S har to elektriske motorer på tilsammen 544 hk, som flytter dig fra nul til hundrede på 4,8 sekunder og giver en tophastighed på 240 km/t.

Den måler 4,9 meter i længden, er 1,9 meter bred og lægger sig lidt under Tesla Model S, hvad størrelsen angår, og ligesom på sidstnævnte er vægten høj: 2.350 kg.

Akselafstanden på 300 cm vidner om en rummelig kabine, hvor der bør være god plads både foran og bagi.

(Foto: Sony)

Rækkevidde?

Rækkevidden er ukendt. Sony siger intet om det – det er trods alt en prototype – men på de officielle billeder kan man se, at der står Range 344 m på skærmen foran førerpladsen, hvilket svarer til ca. 550 km.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.
    Nu kan det også måle iltniveauet i dit blod.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.