Husqvarnas første batteridrevne havetraktor

Støjsvag og emissionsfri havetraktor med mindre behov for vedligeholdelse

Lifestyle GardenTractorTS100i

Foto: Husqvarna

For folk med store haver eller græsplæner er en havetraktor et must. Men de brændstofdrevne larmer, spyr udstødningsgasser og kræver olie- og tændrørsskift, for slet ikke at tale om servicering af motoren. Nu lancerer Husqvarna et mere smidigt alternativ i form af den batteridrevne havetraktor TS 100i.

Husqvarna GardenTractorTS100i
TS 100i (Foto: Husqvarna)

TS 100i er ikke født med opsamlingsbeholder, men en sådan kan tilkøbes som ekstraudstyr. Plænetraktoren har en batteritid på 60 minutter, hvilket gør det muligt at klippe store områder mellem opladningerne. Hvis man ønsker at øge batteritiden eller reducere støjen yderligere, hvis man befinder sig tæt på beboelse, kan man sætte traktoren i SaveE-mode.

Med sit kompakte design er den nye batteridrevne model en pålidelig traktor, der leverer rigtig gode resultater. Derudover er der meget få komponenter, der skal serviceres, hvilket gør den nye 100-serie stort set vedligeholdelsesfri”, siger Peter Bergholm, produktchef hos Husqvarna.

De eldrevne havetraktorer har en mindre kompliceret konstruktion og færre bevægelige dele. Det betyder, at vedligeholdelse og reparation er enklere, og at det skal foregå mindre hyppigt. Husqvarna siger, at traktorerne har ergonomisk betjening og greb samt et behageligt førersæde.

Husqvarna GardenTractorTC100i 2
Havetraktoren med påmonteret opsamlingsbeholder. Foto: Husqvarna

Fakta:

Pris og tilgængelighed:

TS100i kommer på markedet i juni til en vejledende pris på 44.999 kroner inkl. oplader.

Læs videre
Exit mobile version