Nyhed

Halvt cykel, halvt … vandflyver?

Med Hydrofoiler XE-1 kan du cykle på vandet, mens det føles, som om du svæver med over 20 km/t.

Manta5 Hydrofoiler XE 1 SPREAD scaled 1

Manta5 Hydrofoiler XE 1 SPREAD scaled 1

Manta5 er producenten bag vandcyklen, Hydrofoiler XE-1, som hævdes at være ”halvt cykel, halvt fly”. Flyve kan den dog ikke. Men det skal føles, som om du svæver hen over vandet, og med en tophastighed på 21 km/t (11 knob) kan det blive en rigtig sjov tur på vandet.

Du vælger selv, hvor meget hjælp du vil have fra motoren. Foto: Manta5

Den fungerer som en elcykel, ved at du selv må træde, men får hjælp af motoren til at komme frem.

 

På samme måde som på en almindelig elcykel kan du justere, hvor meget hjælp du vil have af motoren, som har 250 watt og 90 Nm drejningsmoment. Du får ca. 1 time ud af batteriet med maksimal hjælp, mens du har omkring 4 timer, hvis du bruger mest muskelkraft. Det tager ca. 4 timer at lade batteriet helt op.

Bagpå har vandcyklen en 2 meter bred vinge, som giver støtte, så du ikke kæntrer. Lige over den sidder propellen, som driver dig fremad ved at skubbe vandet bagud. Foran er der en lidt kortere støttevinge på 1,2 meter og en lille mede koblet til styringen.

Store dele af cyklen er af karbonfiber, for lavest mulig vægt, så den kommer højt op i vandet og dermed bruger mere energi på at komme frem. Det giver desuden en mere behagelig tur over en bølget vandoverflade.

Foto: Manta5

Hydrofoiler XE-1: Pris og tilgængelighed

Manta5 Hydrofoiler XE-1 kan bestilles nu, men ikke for småpenge: 7.990 euro!

Mere info: copenhagencycles.com

Les videre
Exit mobile version