Nyhed

Apple TV 4K har smart kalibrering af TV’et

Samt 4K HDR og Dolby Vision for bedre billede.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er en af dem, der syntes, at fjernbetjeningen til Apple TV-boksen var smart. Lige indtil jeg begyndte at bruge den. Touch-feltet er ikke til at blive klog på, men den nye version af Apple TV 4K har langt om længe fået ny fjernbetjening.

Og nogle andre lækkerier, som vi glæder os til. Bl.a. at finde ud af, hvor god skærmkalibreringen egentlig er.

Men først fjernbetjeningen, der endelig ser ud som en intuitiv remote med knapper og ikke bare et touch-felt og et minimum af knapper.

Det mest revolutionerende ved den nye fjernbetjening er, at firevejsknappen fra den forrige model er tilbage, men nu kombineret med touch-flade og scroll-funktion. Tryk for at navigere og vælge, stryg med fingeren for at scrolle og rul fingeren langs yderkanten for at spole. Hørte vi et lille jubiiih?

På siden er der en lille knap til at aktivere stemmestyring, altså Siri, og det er sådan, mange er vant til det fra iPhone.

Så til kalibreringen. Hvis man har en iPhone, kan man bruge den som kolorimeter, altså til at aflæse farvegengivelse og kontrast. Så kalibreres TV’et angiveligt efter industristandarden for biografer, og så bliver resultatet måske som ovenfor.

Her kan du se, hvordan man gør:

 

Indvendig har den nye Apple TV 4K en A12 Bionic-processor, der understøtter HDR (High Dynamic Range) og Dolby Vision op til 60 fps, hvilket skal give brugeren både en bedre lyd- og billedoplevelse.

Den nye Apple TV 4K kan bestilles fra den 30. april. Priserne starter ved 1.499 kroner for 32 gigabyte lagerplads og 1.699 kroner for 64 gigabyte.

 

Les videre
Exit mobile version