Nyhed

Apple lancerer AirTag

Endelig kommer der en smart brik til Apple-brugere, så man kan finde sine nøgler!

Apple AirTag

Ideen er langt fra ny. Måske kender du allerede Tile Pro? Samsung-brugere kan i hvert fald allerede nu holde styr på deres ejendele ved hjælp af Galaxy SmartTag.

Men nu er turen endelig kommet dedikerede Apple-brugere i form af Apple AirTag!

Brug Find

AirTag er ligesom de ovennævnte produkter en lille Bluetooth-brik, som kan sættes på kufferten, i hundens halsbånd eller i nøgleringen. Brikkens fysiske placering kan så spores ved hjælp af Find-app’en.

Hver AirTag indeholder en lille Apple U1-chip, som udsender et såkaldt Ultra Wideband-signal. Dermed kan iPhone 11- og iPhone 12-brugere få gavn af den såkaldte Precision Finding-funktion, der mere nøjagtigt kan bestemme afstanden til et mistet AirTag, når brikken er inden for rækkevidde.

Når brugeren bevæger sig, kombinerer Precision Finding input fra kameraet, ARKit, accelerometeret og gyroskopet for at kunne guide vedkommende frem til et AirTags præcise placering ved hjælp af en kombination af lyd, haptik og visuel feedback.

AirTag er designet med et sæt proaktive funktioner, der modvirker uønsket sporing. Bluetooth-signalidentifikatorer transmitteret af AirTag roterer ofte for at forhindre uønsket lokalitetssporing. iOS-enheder kan også genkende en AirTag, der ikke er hos sin ejer, og underrette den pågældende bruger.

Uden for rækkevidde?

Hvis en AirTag bliver adskilt fra brugeren og ikke er inden for Bluetooth-rækkevidde, kan Find-netværket hjælpe med at spore brikken. Find My-netværket nærmer sig en milliard Apple-enheder og kan registrere Bluetooth-signaler fra et mistet AirTag og videresende placeringen tilbage til sin ejer, alt sammen i baggrunden, anonymt og privat.

Ingen placeringsdata eller placeringshistorik er fysisk gemt inde i AirTag. Kommunikation med Find My-netværket er end-til-end-krypteret, så kun ejeren af en enhed har adgang til dens placeringsdata, og ingen, heller ikke Apple, kender identiteten eller placeringen af en enhed.

AirTag kan tilpasses med gratis gravering.

Pris og tilgængelighed

AirTag kan købes for 249 kroner per styk eller for 849 kroner for en pakke med fire brikker. Produktet bliver tilgængeligt fra d. 30. april.

Les videre
Exit mobile version