Search
Generic filters

Guide: Streaming-krig: Nu lanceres Disney+

Har du virkelig brug for Disney+?

Med lanceringen af Disney+ er streaming-krigen for alvor i gang, men hvilke streaming-abonnementer SKAL du have?

Det er egentlig underligt at tænke på, at det kun er syv år siden, vi pludselig kunne se spritnye, originale TV-serier fra en streaming-tjeneste – og dermed alle sammen fik en helt ny TV-hverdag.

 

Fra MovieBox til “57 channels and nothin’ on” og DVD

I mange, mange år havde statskanalerne monopol i Skandinavien; i Danmark og Norge med kun én ussel TV-kanal, i Sverige dog med to. Og underholdning kom ikke i første række ved programplanlægningen – folket skulle opdrages med nyheder, seriøse faktaprogrammer og opbyggeligt børne-TV.

I begyndelsen af 1980’erne kom syndfloden så. Dallas, Dollars og Falcon Crest fik deres debut i Skandinavien, og vi kunne se én sølle episode af klichépræget sæbeopera – ofte halvandet år efter amerikanerne – på nationalt TV hver fredag aften.

Med bl.a. Dollars kom glitter, glamour og synd til Skandinavien. (Foto: ABC)

I 1987 blev det tilladt at modtage satellit-TV i Danmark. Hvis man var blandt de udvalgte, havde man nu egen parabol og fik pludselig hele verden ind i sin stue. Hvad man så skulle med 12 kristne kanaler, 15 dyredokumentarkanaler og fem kanaler på urdu, er en anden sag. Man kunne prale af at have et uendeligt antal kanaler, men i bund og grund sad man med “57 channels and nothin’ on”. Noget, som mange sikkert kan genkende i dag.

 

I 80’erne kom der også en anden nyskabelse på underholdningsfronten. Man kunne nu leje en MovieBox og en eller flere slidte VHS-kassetter (som man først måtte bruge fem-syv minutter på at spole tilbage), fra et ret begrænset udvalg af actionprægede B-film, nede i den suspekte kiosk på hjørnet. Hvis man kendte ekspedienten godt, kunne det endda tænkes, at man kunne leje en film (uden undertekster!) fra lageret under disken …

VHS. Those were the days…

Hvis man kom fra et veludstyret hjem, var det faktisk ikke utænkeligt, at familien snart ejede en VHS-afspiller selv – ikke at det hjalp ret meget på det temmelig tynde filmudvalg.

Hardcore film-entusiaster kunne fra de tidlige 1990’ere bruge en lille formue på LaserDiscs, og hen imod slutningen af årtiet kunne enhver pludselig blive biografoperatør i egen stue med introduktionen af købefilm og -serier på DVD (og senere Blu-ray).

Man måtte dog punge ud med op mod 200 kroner pr. film, og større titler blev først tilgængelige et halvt år efter biografpremieren. Hvis man f.eks. ville erhverve sig den seneste sæson af Lost eller 24 på DVD, kom man hurtigt af med 400-500 kroner. Med andre ord tæt på, hvad man i dag betaler for et års abonnement med adgang til et væld af TV-serier.

Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og CEO, på See What’s Next i Rom april 2018. (Foto: Ernesto S. Ruscio/Getty Images, Netflix)

Lad de små hjem komme til mig!

Lidet anede Reed Hastings, da han i 1997 begyndte at udleje DVD’er via postordre fra sin garage i Californien, at hans firma 23 år senere ville være en af verdens største underholdningsudbydere og have 200 millioner abonnenter i næsten alle verdens lande.

Først ti år senere, i 2007, præsenterede Netflix muligheden for at streame indhold fra tjenesten i USA. Udelukkende baseret på indkøbte serier og film, som de kun havde ret til at vise i visse lande/territorier.

Netflix kom til Norden i oktober 2012, og i februar 2013 udsendte de deres første egenproducerede TV-serie (hvis man ser bort fra Lilyhammer), nemlig House of Cards. I juli samme år kom 1. sæson af fængselsdramaet Orange is the New Black – og en ny tidsregning for TV-kiggeri var begyndt.

 

Det første år med egenproduceret indhold udsendte Netflix “kun” tre serier og ingen film. Det følgende år var Marco Polo den eneste nye serie fra Netflix. I modsætning hertil lancerer streaming-giganten i år 30-40 egenproducerede film og serier (inklusive nye sæsoner af igangværende serier) – om måneden.

Vi havde selv fornøjelsen af at møde den karismatiske Hastings under See What’s Next i Rom for lidt over to år siden. Allerede dengang var der hvisken i krogene i den romerske luksusvilla om den kommende konkurrence fra Disney.

Et par år før dette begyndte Netflix at forberede sig på konkurrencen fra Disney, HBO, Amazon Prime og andre streaming-tjenester. Planen var lige så simpel, som den var genial: De skulle opbygge deres eget unikke indholdskatalog med stærke serier og senere film, som man kun kunne se på Netflix. Desuden skulle der satses meget mere på lokalt indhold, såsom The Rain, Ragnarok, Quicksand – Størst af alt og Marseille.

 

Satsningen er da også blevet kronet med kunstnerisk succes med prisvindende film som Roma, The Irishman og Marriage Story samt publikumssucceser som Spenser Confidential, Extraction og Project Power.

Godt hjulpet af corona-pandemien med efterfølgende lockdown og biograflukning er abonnenterne også strømmet til Netflix, som nu nærmer sig 200 millioner abonnenter globalt.

Så kan en lille mus med store, sorte ører og en galsindet, skræppende and hamle op med Hastings & Co?

Løvernes konge. (Foto: Walt Disney)

Musen brøler

Den 12. november sidste år præsenterede Walt Disney Company så deres egen streaming-tjeneste. En tjeneste, hvor man kun finder indhold, som de selv ejer alle rettigheder til, og som de nu trækker fra andre indholdsudbydere, såsom Netflix og HBO.

Ti måneder senere kan de notere sig, at satsingen er en gigantisk succes. Indtil videre har 62 millioner tegnet et Disney+ abonnement, og her skal man tage i betragtning, at de p.t. kun opererer i 18 lande. Sammenfaldende med den nordiske lancering i dag vil i alt 26 lande have adgang til den nye streaming-tjeneste (du kan tegne et dansk abonnement på Disney+ her).

På kort tid er Disney+ dermed blevet en af de vigtigste underholdningsudbydere på streaming, og med det nylige træk med at lancere Mulan direkte på streaming i stedet for i de corona-ramte biografer, viser de muskler, klare vækstambitioner og visioner for fremtiden.

Men så er det store spørgsmål: Har du virkelig brug for tre (eller fire eller fem) streaming-tjenester?

Det korte svar er nej, men du har brug for mindst to, og hvis du kun skal have to, anbefaler vi uden tøven Netflix og Disney+. Hvorfor? Primært fordi de to streaming-tjenester ikke er direkte konkurrenter på indhold; de komplementerer faktisk snarere hinanden.

Snehvide og de syv små dværge fra 1938. (Foto: Walt Disney)

Verdens største underholdningsarkiv

Flagskibene på Disney+ er det komplette Disney-arkiv med alt fra Snehvide til Den Lille Havfrue, Frost og Mickey Mouse Clubhouse, de animerede film fra Pixar (f.eks. Toy Story) samt Marvel-universet, Star Wars-universet, den dokumentariske mangfoldighed fra National Geographic og Fox’ enorme filmarkiv inklusive Avatar og X-Men.

I sommers testede vi den nye streaming-tjeneste (ganske vist med et tysk abonnement, men der er meget lidt, der adskiller den fra de nordiske, hvad angår  indhold).

Og lad os så lige rydde den største misforståelse relateret til Disney+ af vejen: Det er bestemt ikke en kun en tjeneste for børnefamilier. Ingen har et større film- og seriekatalog end Disney; et arkiv, der fik en vanvittig optankning af solide arkivtitler med firmaets opkøb af 21. Century Fox.

Sidste forår lagde Disney 71 mia. dollars på bordet for at sikre sig Fox og dermed også rettighederne til deres righoldige filmkatalog. Et klart strategisk køb med henblik på udviklingen af Disney+.

Avatar kan nu ses på Disney+. (Foto: Walt Disney/Fox)

Hvordan fungerer Disney+?

Brugervenligheden og brugerfladen er meget lig Netflix’, så hvis du allerede er Netflix-abonnent, vil du intuitivt vide, hvordan du skal håndtere Disney+.

Disney+ er tilgængelig på langt de fleste smartphones, tablets og smart-TV’er af nyere dato (præcis hvilke kan du se her) samt i browsere til Windows, Mac og Chromebooks. Afspilning i mobil-browsere understøttes dog ikke; her er man henvist til Android- eller Apple-app’en. App’en er tilgængelig fra og med i dag, tirsdag den 15. september.

Disney+ kan streames på op til fire enheder samtidig, og man kan oprette op til syv brugerprofiler, hvor personer i husstanden defineret som børn automatisk vil få et begrænset indhold, hvor “upassende” titler er luget ud.

Det er også muligt at downloade film og serier ubegrænset og se dem offline (uden udløbsdato), som bl.a. Netflix også tilbyder. På Netflix er download-tilbuddet dog begrænset til egenproduceret indhold.

App’en er på dansk, indholdet er tekstet på dansk, og et stort antal titler henvendt til de yngste er også med dansk tale.

Disney+ understøtter op til syv forskellige profiler. (Foto: Walt Disney)

Øverst i app’en eller browser-vinduet ser man valgte film og serier, mens der nedenunder er en række anbefalinger i forskellige kategorier. Dertil kommer nyt indhold og algoritmebaserede anbefalinger.

En vigtig forskel i forhold til Netflix er, at Disney+ giver brugeren mulighed for at vælge imellem fem indholdsuniverser: Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic.

Nyere indhold som Marvel-film og The Mandalorian er tilgængeligt i 4K med HDR og Dolby Atmos-lydspor. Man kan selv vælge streaming-kvaliteten; “automatisk” giver 4K-opløsning.

Hvis man rejser udenlands (hvilket de færreste vel gør i den nuværende corona-situation), skulle man kunne se det Disney+ indhold, der er tilgængeligt i det pågældende land.

Disney+. (Foto: Walt Disney)

Hvad kan jeg se på Disney+?

At tjenesten er teknisk god, og brugervenligheden fremragende, er bestemt ikke uvæsentligt, men indholdet er er trods alt det vigtigste. På lanceringsdagen i Norden er der over 500 animations- og spillefilm, 7.300 serie-episoder og ca. 40 Disney+ Originals tilgængelige (se den komplette liste her).

Det er derimod usikkert, hvor mange titler fra det enorme Fox-arkiv, der bliver tilgængelige i løbet af efteråret. Her ligger et af Disneys største fortrin: De har et langt større, bredere og bedre filmarkiv end Netflix, HBO Nordic og Amazon Prime (vi ser ikke nogen grund til overhovedet at nævne Apple+ i denne sammenhæng).

Steamboat Willie (1928) startede det hele. Nu tilgængelig på Disney+. (Foto: Walt Disney)

Hvad du vil betragte som “guldet” blandt det mangfoldige indhold, afhænger selvfølgelig af dine egne præferencer og interesser. Hvis du er die-hard Star Wars- eller Marvel-fan, vil du finde næsten alt fra disse kategorier (med undtagelse af Marvel-serierne fra Netflix, såsom Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage).

Natur- og dokumentarelskere får en uudtømmelig mængde National Geographic-dokumentarfilm, mens animationsfans i alle aldre kan se hele Walt Disneys tegnefilmskat, fra Snehvide til Frost 2, plus Pixars. Også Disneys kortfilmarkiv er tilgængeligt, og fans af satirisk humor vil sikkert glæde sig over, at Disney+ tilbyder samtlige 30 sæsoner af The Simpsons.

 

Men hvis man skal forblive trofast abonnent på en streaming-tjeneste, skal der løbende tilføres nyt indhold, og det er her, Disney+ Originals kommer ind i billedet. Prikken over i’et i denne kategori er storsatsingen Star Wars: The Mandalorian. De to første episoder af 1. sæson er tilgængelige fra i dag, og derefter vil der komme en ny episode hver fredag. Første episode af 2. sæson af dette nye Star Wars-epos har premiere den 30. oktober.

40 Disney+ Originals er tilgængelige med det samme, bl.a. Black is King med Beyoncé, Hamilton (fra Broadway), Stargirl, Magic Camp, Jeff Goldblums verden og High School Musical: The Musical: The Series: The Sing-Along (!). Derimod holder Disney kortene tæt ind til kroppen med hensyn til, hvad der kommer af fremtidige originale serier og film.

Disney+. (Foto: Walt Disney)

Hvad koster hele herligheden så?

I modsætning til konkurrerende streaming-tjenester kan man faktisk tegne et årsabonnement på Disney+ som et alternativ til det løbende månedlige abonnement (som de også tilbyder).

Hvis man var hurtigt ude, kunne man tegne et abonnement for kun kroner 490 kroner for et år, mens prisen fra lanceringsdatoen er 589 kroner. Alternativet er at blive trukket 59 kroner om måneden; så kan man til enhver tid stoppe abonnementet, hvis man vil.

Pr. dags dato tilbyder Netflix deres billigste abonnementstype for 79 kroner om måneden, men så kan man kun streame til én enhed ad gangen, og man får heller ikke 4K-kvalitet. Standardpakken, hvor flere personer kan streame samtidig, koster 99 kroner, og hvis man vil have optimal teknisk kvalitet, må man af med 129 kroner om måneden.

Med Disney+ får man tilsvarende kvalitet og brugervenlighed for latterligt lave 49,08 kroner om måneden (med et årsabonnement til 589 kroner). Det betyder, at Netflix-abonnementet koster næsten 163 procent mere end Disney+!

Et abonnement på HBO Nordic koster 99 kroner om måneden. Så får man en god portion fremragende serier, men en teknisk kvalitet, der er under al kritik, og et tragisk ringe filmudvalg. Amazon Prime koster 46,50 kroner og kan være et fint supplement med nogle glimrende egenproduceret serier.

 

Hvilke tjenester skal du vælge?

Det siger sig selv, at hver husstand ikke kan abonnere på et “uendeligt” antal streaming-tjenester. For det første er det for dyrt, og for det andet har man heller ikke tid til at se bare en brøkdel af indholdet, hvis man sidder med fire-fem streaming-abonnementer.

Vi kan trygt konkludere, at hvis du kun skal have abonnement på to streaming-tjenester, så skal du gå efter Netflix og Disney+. Det er to indholdsudbydere med teknisk kvalitet i top og et enormt, varieret indholdskatalog, som hele tiden suppleres med nyt indhold, både fra arkivet og nyproduceret.

De to tjenester har visse genremæssige overlap, men er overvejende komplementære, hvilket vil give masser af underholdning for hele familien. Intet af det originale indhold fra Netflix kan ses på andre tjenester, og desuden har Netflix en masse unikt lokalproduceret indhold, hvilket – i hvert fald indtil videre – er totalt fraværende på Disney+.

 

Vi er overbevist om, at der er plads til begge streaming-giganter, hvilket det seneste års abonnementsudvikling da også tyder på: Selv om Disney+ har tiltrukket 62 millioner abonnenter siden starten, har Netflix også haft rekordstor vækst.

Derimod ville vi nok ligge søvnløse, hvis vi var ansvarlige for DR TV, HBO Nordic, Viaplay, DPlay, Apple TV+, TV 2 Zulu og lignende – for slet ikke at tale om biograferne …

Amazon Prime og HBO Nordic kan man abonnere på i perioder, når der kommer kvalitetsserier som f.eks. Hunters og Lovecraft Country. Her er det nok en helt bevidst strategi fra HBO’s side, at de kun udsender én episode af deres originalserier om ugen for at holde på abonnenterne så længe som muligt.

Én ting er sikkert: Mængden af tid, vi nordboere bruger på flow-TV, vil fortsætte med at styrtdykke.

God fornøjelse!

Disney+ Disney Plus
Disney+ (Foto: Walt Disney)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

    Læs også

    SteelSeries Arctis 9 er et trådløst headset med surround-lyd, der duer til både PC og PlayStation.
    GoPro Hero9 Black har 5K-video og endnu bedre videostabilisering – og har endelig fået selfie-skærm.
    Et nærmere kig på den nye Xbox, både udenpå og indeni.
    Den 30. oktober er der premiere på 2. sæson af The Mandalorian på Disney+.
    Og priserne bliver relativt behagelige.
    Vidvinkelzoom og lysstærk 50 mm til Nikon Z.
    En mere kompakt og billigere model af Sony Xperia 1 II. Men med næsten alle de samme specifikationer.
    Nu kan det også måle iltniveauet i dit blod.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

    Les også

    Du har brug for 75 tommer (eller mere!)

    Usikker på, hvor stort TV’et skal være? Vær ikke en forsigtigper, er vores råd! Her er syv gode grunde til at tænke STORT, næste gang du skal købe TV.

    Mobil eller kamera?

    Mange har gemt kameraet af vejen, i takt med at mobilerne har fået bedre kameraer og antallet af billeder, folk tager, er eksploderet. Men hvor godt er mobilkameraet egentlig?

    (Foto: Producent)

    Tag bedre feriebilleder

    Få ting bringer minderne til live som et godt foto. Her får du tips til, hvordan dine billeder bliver så gode som muligt.

    Det er kun Samsung Galaxy S20 Ultra, som tilbyder op til 100X såkaldt Space Zoom. S20 og S20+ må "nøjes" med 30X. (Foto: Peter Gotschalk)

    Sådan er Samsung Galaxy S20 Ultras VILDE kamera

    Har man netop købt den spritnye og møgdyre Samsung Galaxy S20 Ultra – eller overvejer man stadig sit køb – og er kameraet højeste prioritet, så er denne guide obligatorisk læsning.