Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Youth

Blu-ray anmeldelse

Pensionisterne Michael Caine og Harvey Keitel nyder sommeren på et luksuriøst kursted i Schweiz. Her har de god tid til at tænke over, hvad de har nået, er gået glip af og har måttet give afkald på i livet.

Publiceret 30/05/2016 - 11:06
Youth
Tor Aavatsmark

Den italienske instruktør Paolo Sorrentino har tidligere givet os det Oscar-vindende mesterværk Den store skønhed om død og forgængelighed. Døden, der nærmer sig, er også stærkt til stede i Youth, hvor den pensionerede komponist og dirigent Fred Ballinger (Caine) og den så godt som pensionerede filminstruktør Mick Boyle (Keitel) filosoferer over, hvad de har opnået og er gået glip af i deres liv, gamle flammer og følelser, hvad der er vigtigt i livet – og hvordan dagens toiletbesøg forløb.

På kurstedet betragter de rækken af excentriske gæster, f.eks. en falleret Diego Maradona, en Miss Universe og et ægtepar, der aldrig taler sammen – alt sammen mens de observerer og kommenterer. I stærke biroller ses Rachel Weisz som Caines datter og Paul Dano som angstplaget amerikansk filmstjerne.

På mange måder er det en indirekte trist film, der fokuserer på, at de befinder sig i livets efterår, mens de taler om alt det, de burde have gjort, og tempoet er bestemt ikke højt. Men for pokker, hvor er det hjertevarmt, smukt, følelsesladet – og spædet op med befriende humor! Scenen med Jane Fonda er unødig karikeret og overdramatisk, men ellers er Youth en usædvanlig jordnær, realistisk og smuk lille filmperle. Fem stærke stjerner!

Youth_6 Youth_5 Youth_4 Youth_3 SET DEL FILM "LA GIOVINEZZA" DI PAOLO SORRENTINO.FOTO DI GIANNI FIORITO
<
>
Youth

Den skarpe billedkvalitet får De Franske Alper til at gnistre, og det simple lydspor leverer dialog i top. Intet bonusmateriale.

Karakter
Youth

Fakta:

  • Release: 19. maj 2016
  • Instruktion: Paolo Sorrentino
  • Med: Michael Caine, Harvey Keitel, Rachel Weisz, Paul Dano, Jane Fonda, Madalina Diana Ghenea
  • Genre: Drama/komedie
  • Land: Italien/Frankrig
  • År: 2015
  • Tid: 02:04 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top