Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Triple 9

Blu-ray anmeldelse

Korrupte politifolk i Atlanta har røveri som fed biindtægt. Men problemerne tårner sig op, da den hensynsløse russiske mafia tvinger dem til at gennemføre et “umuligt” kup.

Publiceret 07/10/2016 - 04:02
Triple 9
Tor Aavatsmark

Michael (Chiwetel Ejiofor, 12 Years a Slave) leder en broget gruppe dirty cops fra Atlantas politi, der supplerer indkomsten med røveri. Desuden har han forbindelse til den hårdhændede russiske mafia, idet han har barn med en søster til byens fængslede mafiaboss’ kone (Winslet). Og hun tvinger gruppen til at udføre et sidste kup.

Som afledningsmanøvre for at holde politiet væk planlægger gruppen et drab på en politimand, en såkaldt kode 999. Ind fra sidelinjen kommer den idealistiske politimand Chris (Affleck), som håber, at hans indsats kan være med til at “ændre verden”. Men storbyens brutalitet og hans onkel, kriminaldetektiv Allens (Harrelson) kynisme får ham hurtigt ned på jorden.

Instruktør John Hillcoat har skabt en intens, realistisk og indimellem meget spændende krimi-thriller med et stjernehold af skuespillere. Det er intenst, brutalt og dystert, med klare træk fra f.eks. Heat og en række film om korrupte politifolk. En film, der skiller ud sig fra metervaren inden for genren med betydelig større kompleksitet og fokus på den mellemmenneskelige faktor.

Desværre er nogle af personerne lidt for stereotype (især Winslet), og historien giver ikke altid helt mening. Men når det er sagt, så fortjener Triple 9 fire solide stjerner. Anbefales!

triple-9_6 triple-9_5 (Left to right) Woody Harrelson and Casey Affleck in TRIPLE 9. triple-9_3
<
>
Triple 9

Billedkvaliteten imponerer, med få skavanker og et gennemgående ulasteligt billede. Lydsporet (dts-MA 5.1) skuffer heller ikke, men i enkelte af de mere avancerede actionscener roder det hele lidt for meget sammen. Af bonusmateriale får vi kun tre særdeles korte minidokumentarer.

Karakter
Triple 9

Fakta:

  • Release: 22. september 2016
  • Instruktion: John Hillcoat
  • Med: Chiwetel Ejiofor, Casey Affleck, Kate Winslet, Woody Harrelson, Anthony Mackie, Aaron Paul, Gal Gadot
  • Genre: Krimi
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 01:55 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top