Branagh lavede i 2011 en mærkelig krydsning mellem action og (ufrivillig) komik pakket ind i noget, der lignede billige plastickulisser, og pinlige replikker. Taylor – som har flere episoder af Game of Thrones på sit instruktør-CV – har skabt en visuelt langt flottere, mere ægte og lækker film, som også tager sig tid til at trække vejret imellem alle slagsmålene.
Chris Hemsworth gør faktisk en anstændig indsats som den endimensionelle Thor, og Natalie Portman glimrer lejlighedsvis i sin stærkt begrænsede rolle. Værre er det for stakkels Anthony Hopkins, der bare går rundt og ser alvorlig ud, mens han udsiger pompøse visdomsord.
Skuespillet til side, så er filmens problem simpelthen det usædvanlig dårlige manuskript og et plot, der overhovedet ikke formår at engagere os i hverken historie eller personer. Skurkene i historien (Malekith & co.) er som hentet ud af et videospil – platte, endimensionelle og bestemt ikke frygtindgydende. Den mest interessante person er faktisk (igen) den misundelige fostbroder Loke (Hiddleston), men han tilbringer det meste af filmen i en kælder på vand og brød.
Trods visuel dybde, okay 3D-effekter og enkelte spændstige actionscener, så rækker de langhårede replikker og et usædvanlig uengagerende plot ikke til mere end tre lurvede stjerner.
Lydsporet (dts-MA 7.1) står der, som det sig hør og bør, gnister af – det er faktisk det mest imponerende ved filmen! Billedkvaliteten er gennemgående god, men svigter lidt med crosstalk og udflydende kontraster i enkelte scener. 3D-effekten er okay, men vi ville ikke savne den voldsomt. Nyttigt bonusmateriale med bl.a. udeladte scener, kommentarspor og nogle minidokumentarer.