Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Rewrite

Blu-ray anmeldelse

Endnu en gang gør Hugh Grant det, han gør bedst: Spiller Hugh Grant. Hvis det er nok for dig, så se endelig The Rewrite.

Publiceret 27/01/2016 - 02:10
The Rewrite
Tor Aavatsmark

Hugh Grant er en britisk version af Hank Moody fra Californication. En has-been manuskriptforfatter, som lever på sin ene succes i L.A. og nu driver arbejdsløs og desillusioneret omkring, mens han døver livets smerte med alkohol og tilfældige kvindebekendtskaber.

Som en sidste krampetrækning prøver han at undervise i manuskriptskrivning på en skole i en afsides lilleby uden for New York, men selvfølgelig er alting galt! Han tror slet ikke på, at man kan lære at blive manuskriptforfatter, lillebyen er et hul i jorden, vejret er elendigt, og skolens ledelse er forudindtaget og gammeldags. Hånden op, alle, der tror, at Grants figur ændrer sig drastisk undervejs … Så mange? Godt gættet!

(Foto: Producent)

The Rewrite byder med andre ord på et uoriginalt og meget forudsigeligt plot og ditto manuskript (som nok burde have været igennem en rewrite), men charmerende personer og småcharmerende enkeltscener redder den fra den totale katastrofe. Ikke mindst er Marisa Tomei – som altid – rigtig god som kvinden, der får Grant på bedre tanker, mens Hugh selv giver os en standardkopi af alle de mange komedier, han har medvirket i.

En acceptabel metervarekomedie, der er glemt, før man er nået igennem rulleteksterne. Tre stjerner.

The Rewrite_4 DSC_3763.NEF DSC_7727.NEF
<
>
(Foto: Producent)

Den tekniske kvalitet på Blu-ray-udgivelsen er mere end godkendt, og både billedkvalitet og lydspor (dts-MA 5.1) imponerer. Intet bonusmateriale.

The Rewrite_6

Karakter
The Rewrite

Fakta:

  • Release: 30. november 2015
  • Instruktion: Marc Lawrence
  • Med: Hugh Grant, Marisa Tomei, J.K. Simmons, Allison Janney, Bella Heathcote, Chris Elliott
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:47 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top