Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Lucky One

Blu-ray-anmeldelse

Nicholas Sparks har fået flere af sine storsælgende romaner filmatiseret de seneste ti år, f.eks. A Walk to Remember (2002) og The Notebook (2004). Senest i rækken er sydstatsdramaet The Lucky One med High School Musical-stjernen Zac Efron i hovedrollen. Producenterne skulle muligvis have ladet denne bog ligge …

Publiceret 29/11/2012 - 00:00
The Lucky One
Lorentz Celo

Den amerikanske soldat Logan (Efron) vender tilbage til USA efter at have gjort tjeneste i Irak i flere omgange. Med sig har han et billede af en smuk kvinde, som han har fundet i kølvandet på en dramatisk hændelse under krigen. Logan mener, at billedet har reddet hans liv, og han sætter jagten i ind på den ukendte engel.

Uden at kende til romanens kvaliteter kan man i hvert fald fastslå, at filmatiseringen af The Lucky One er mislykket på mange måder. Louisiana er flot fotograferet, men historien er kort og godt både substansløs og forudsigelig, og manuskriptet spækket med dårlige replikker. Når skuespillerne heller ikke har pondus til at leverer dem, bliver det et ganske tyndt resultat. Zac Efron og Taylor Schilling har ikke nogen god kemi, men virker begge lidt stive og mangler udstråling og mimik. Overraskende svagt leveret af instruktør Scott Hicks (Shine) og stjerneproducent Denise Di Novi. To stjerner.

BD’en byder på et rigtig godt lydspor og et flot billede, som passer godt til filmens udsøgte fotografering. Ekstramaterialet består kun af tre korte bag-om-filmen med interviews.

Karakter
The Lucky One

Fakta:

  • Release: 10. oktober 2012
  • Instruktion: Scott Hicks
  • Medvirkende: Zac Efron, Taylor Schilling, Blythe Danner, Jay R. Ferguson, Riley Thomas Stewart, Joe Chrest
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:40 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top